Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

35 Cirkelformig Bjelkebugt afslaaes ved, som paa hosstaaende Figur, at gjøre ac = gl = Bjelkebugten, ag = cl = den halve største Brede, Linien cg drages og de perpendiculair paa denne. Linierne dg, cl og ac deles da hver i 4 ligestore Dele, og Linier som fh og gp skære hinanden i Punktet k af Cirklen, hvorpaa denne formes gjennem Punkterne ved en Ro. Det forstaaes, at ved denne Construction bliver L rkg = 90°, ligesom at alle Linier som gr, fr og dr mødes i et Punkt r, som er Diameteren gr’s. andet Endepunkt. Bjelkeknæet gives efter Lloyd’s Regler en Dybde af 21/2 Gang Bjelkens, og ved dets Curve følges ikke nogen bestemt Regel. Pladetegingen (i Reglen i 1/4" Bestik), hvis Ud- førelse maa gaae Haand i Haand med Afslagningen, er den, hvorefter Bestillingen af alt Jernmaterialet bliver udført. Mange Steder bestemmes ogsaa Pladernes Dimensioner efter Modellen til Skibet; men denne Methode kan ikke anbefales, baade fordi Modellen ikke kan ventes at være meget accurat, og ogsaa fordi man arbeider med større Lethed paa en Tegning. En simpel Træmodel til Skibet forfærdiges imidlertid altid. Pladetegningen, af hvilken C Nr. 3 er den til Agterskibet af en tyrkisk Pantser- fregat, bestaaer af et Spanterids, en Sidetegning og en Udfoldning af Skibssiden. De første 2 af disse ere for Nøiagtigheds Skyld udførte efter Opmaaling fra Loftet og ikke copierede fra Skibstegningen. Udfoldningen foretages fra Kjølen som Axe, idet Spanterne holdes perpendiculaire, og vedligeholde den rette langskibs Afstand fra hinanden, medens de virkelige Længder af deres Omtræk fra Kjølens Overkants Midte til Dækket opsættes. Paa Spanteridset og Sidetegningen overføres derpaa de indvendige Pladerange fra Middelspantstegningen; paa Skibets Fjerdedele og paa Forstevnen opsættes foreløbigt en Inddeling for disse saaledes afpasset, at deres Brede aftager i samme Forhold; agter iagttages at lade de øverste Plader løbe helt rundt om Skibet, medens de, som komme under Gildingen, løbe op — ligesom Plankerne paa Træskibene — og støde til den øvre Klædning; dette gjøres for at faae saalidt Bugt og Kantkrumning i Pladerne som muligt. Man nedlægger Rangene paa disse 2 Tegninger, idet man bestræber sig for at opnaae jevne Træk, samtidigt med at de aftage jevnt for og agter efter, hvilket imidlertid ikke altid kan overholdes agter. Nogle Constructeurer søge derimod for Udseendets Skyld at holde alle Pladerange over Vandet parallele, med Undtagelse af de under Gildingen, hvorved de nedre komme til at aftage mod Enderne i et større Forhold. Rangene overføres derpaa paa Udfoldningen, og man bestemmer Stødenes Plads, saaledes at en god Forløbning opnaaes, og at Pladerne faae den Længde, man tilsigter. Stødene lægges altid i Midten af en Spanteaabning, og Spanternes Brede er derfor aflagt paa Udfoldningen. Tillige udfoldes Kjølrangen til den modsatte (Styrbords) Side af Skibet for at kunne fordele Stødene paa denne Bang, der ikke lægges ligeoverfor de paa den Bagbords som paa de andre Range. De virkelige Breder af Pladerne kjendes nu, medens Længderne ere i Forkortelse. For at linde disse af Over- og Underkanten, maa disse Kanter strækkes i Horizontalen,