Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

36 og da man ønsker at have de corresponderende Punkter i Opstalt og Udfoldning lige under hinanden, gjøres dette paa en egen Maade (Tavle 4, Fig. 1). Man spænder nemlig en Ri langs Rangen i Spanteridset og afmærket' paa denne Skæringspunkterne med Middellinie og Spanter; de Sidstes, saaledes fundne, strakte Afstande fra Middellinien al- sættes derpaa fra en ret Linie ud paa de forskjellige Spanter, og Trækkene formes her- igjennem. Paa Figuren ere Trækkene f, g og h formede paa denne Maade, saaledes at mn er lig den strakte m, n, og op lig o, p,. Stødene afmærkes da paa disse Linier Ira Pladernes Over- og Underkanter, og man har derved de virkelige Længder at disse. Ved Bestillingen gjøres Pladerne firkantede, Breden bestemmes ved at tage Al- standen mellem 2 parallele Linier, der tangere Pladens Over- og Underkant; ved Pladen A tages saaledes Afstanden mellem aa ba og at bi. Længden maales paa den strakte Overkant, idet man dog tillægger det Stykke, som Perpendiculairen fra Underkantens Hjørne falder udenfor Overkantens. I Figuren for Plade A er Linien is draget vinkel paa Overkanten, og Længden af Pladen maales derfor paa h i Strækningsplanen som tr og ikke som t s. Man kunde selvfølgelig ogsaa have benyttet Underkanten hertil, men denne vil i Reglen vise sig kortere end Overkanten, hvorfor den Sidste bør foretrækkes. Pladens Brede og Længde bestilles altid noget større end efter de herved fundne Maal; men har Tegningen været accurat udført, vil det ikke behøve at være meget; i Reglen 1/g" i Breden midt paa Skibet, og i Længden circa 1" midtskibs og forude, og 11/2"—2" agter. Naar Pladens Form er for afvigende fra Rectangelet, bestilles den dog efter Skizze, saaledes vilde B bestemmes ved den omskrevne strakte Iriangel hkl, c efter Trapezet c d f g. Bundstokspladerne blive derefter indlagte i Spanteridset; Middelspantets lages fra Middelspantstegningen, og de øvrige bestemmes, som angivet paa Tavle 4, Fig. 3. Fra Hjørnet di af Middelspantets Bundstoksplade drages Linien di f til Midtpunktet af Pladens Overkant; hvor Spanternes Yderkanter skjæres at denne Linie, blive top- punkterne af Bundstokspladerne, og man vinkler herfra ind til Spanternes Inderkant, som ogsaa er aflagt i Spanteridset. For og agter, hvor Spanterne blive skarpe, vil man ikke kunne følge denne Regel, da det forkerte Vinkeljern derved maatte boies i en Spids, og man maa ogsaa altid have en Flade paa Bundstokkenes Overkant for Kjolsvinets Vinkeljern. Man bestemmer derfor, hvor bred man vil have denne Flade (12—18"), og drager paa den halve Afstand Parallelerne a b med Middellinien, og disses Skæringspunkter med Inderkanterne af Spanterne ci, cg, ca, .. ■ angive da Bundstokspladernes Høide paa disse, hvis Overkanter her gjøres horizontale. Trækket gjennem alle Pladers Overkant paa Midten lægges ind i Sidetegningen, hvorfra det overføres paa Loftet og corrigeres, og ligeledes afslaaes alle Overkanterne paa Loftet ved Snitlinier og udjevnes ved Hjelp af disse. Paa Tegningen indføres derpaa Kjølsvin, Sidekjolsvin, som man altid holder normalt paa Skibets Form paa det Sted, hvor Vinkeljernene skulle anbringes foi al undgaae Mahl i disse, og hvis Flugt saavidt gjorligt følger en Pladerangs; endvidere Dækkenes Retlinier og alle langskibs indenbords Forbindelser. Paa alle disse Dele afmærkes Stødene med tilbørligt Hensyn til en god og hensigtsmæssig Forløbning. Er Pladetegningen til et Pantserskib, som Tegn. C Nr. 3, indlægges Hylden til