Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

38 holde en rund Form kan fjerne endeel af Vanskelighederne fra denne Deel af Skibet. D’Hrr. Napier have i denne Retning havt en stor Erfaring, og det vil derfor være af Interesse at fremstille den Maade, hvorpaa de ere gaaede frem ved Bepantsringen af 3 tyrkiske Fregatter (Tegn. C Nr. 4, 5). Disse Skibe ere blevne givne forude en meget jevn og lige Form og have agter i Høide med Batteridækket en skarp Kant, ovenfor hvilken Siden er næsten lodret, og mod hvilken den jevnt rundede Gilding støder. Pantserpladetegningen til den forreste Deel af Skibet har derfor kun behøvet at blive udført som en almindelig Pladetegning, agter er man derimod gaaet anderledes tilværks. De Range, som falde over den omtalte Kant (de 3 øverste), ere nemlig blevne strakte ved Hjelp af Springene, idet man har ladet de corresponderende Punkter i Side- tegningen og paa Edfoldningen beholde samme Høide. Curverne 10 og 7 ere derved blevne bestemte, og Spanternes Skæringspunkter med disse afmærkede, og paa Spante- ridset har man da indlagt Rangene 8 og 9 omtrent parallele med disse, idet man ved deres Bestemmelse har taget Hensyn til Portene. For at bestemme Rangene til den underste Deel agter har man derimod benyttet en Model af Skibet paa Pantserets Yderside, og det Princip, man da har fulgt, var, at Naadkanterne ved Edfoldningen skulde blive saavidt muligt rette Linier. 1 dette Øiemed inddeltes Rangene paa Midterskibet paa Modellen; paa et Stykke Calqueerpapir droges en ret Linie, og dette bøiedes om Modellen saaledes at Linien kom i Forlængelse af en af Naaderne, dens Flugt gjennemprikkedes og blev senere forbedret ved Hjelp af en Ri. Den derved dannede Curve, som udjevnedes paa Spanteridset, blev derpaa benyttet som Udfoldningsaxe, idet man paa Spanteridset maalte de forskjellige Afstande fra Curven langs Spanterne til Hylden og Kanten, hvilke 2 Linier straktes. Ved al gaae gradeviis frem, Punkt for Punkt, har man da ved Afkrydsning dannet Begrændsningscurverne for Udfoldningen af denne Deel af Bepantsringen, og ved at prøve sig frem paa samme Maade ved de andre Range liar man ogsaa faaet disse nærligt retliniede i Edfoldningen. Spanterne ville i denne selvfølgelig blive krumme Linier. Ved at benytte denne Maade har man ganske undgaaet Slotning; og alle Pladers Overkanter have kun en Mahl, medens Underkanterne jevnligt faae 2 forskjellige, afhængige af de 2 underliggende Pladers Overkanters. Paa Tegningen afsættes derpaa Stødene, men da man ønsker at have dem paa Spanterne for at faae Boltene fri af disse, kan man ikke lade Stødet falde sammen med Spantelinierne paa Tegningen (som ere Spanternes Plans Skæring med Pantseret Yderside, men ikke deres normale Projection paa denne) paa de Steder, hvor Skibssiden danner en stor Vinkel med Diametralplanet. Naar man nemlig drager en Normal til Pantserets Yderkant fra Spantets virkelige Yderkant, vil denne — som skal komme i Stødet — træffe agtenfor Tegningens Spantelinier i Agterparten, omvendt i Forparten. Stødene bestemmes derfor, som vist paa Spant 138, ved at vinkle Tykkelsen af Pantser og Underlag fra Spantet til den strakte Rang, hvorved Punkterne at og a2 fremkomme, og Stødet bestemmes da i Udfoldningen ved at drages parallelt med Spantet i Afstandene ai bi og as be. Naar alle Stødene ere bestemte paa denne Maade — Naaderne ere tidligere for- delte med tilbørligt Hensyn til Pladernes Brede, Kanonportene, Dækkenes Frihed af Pant- serboltene, m. M. — og en Verification paa Spanteloftet er bleven foretagen, kunne