ForsideBøgerRapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Forfatter: A. B. Münter

År: 1866

Forlag: C. Ferslew & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

UDK: 629.120

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
40 Nedlægning og paa Spanteridset, og deres Skæringspunkter paa Skibssiden bestemmes. Hvor det paa Grund af Spanter, Portaabninger eller Dæk bliver nødvendigt at lade dem afvige fra Normalen, gives de den fornødne Mahl, og naar denne bliver for stor, substi- tueres de ved Holdskruer. Paa Skibssiden indrettes da Underlagstømmerne i Overens- stemmelse med deres Tegning og tilbageføres til denne for bedre Overblik. Fra Spanteloftet overføres Spanter, Bundstoksplader og Bjelker til separate mindre Træplaner, som findes i Skibsbygningsværkstedet. Alle Spanterne aflægges til begge Sider paa deres Plan ved Iljelp af de tidligere omtalte Stokke, paa hvilke Vandlinier, Senter, Snit, Dæk og indvendige Klædningspladers Naader m. M. ere afmærkede, og man noterer her Pladsen for alle Naader, saavel til indvendige som til udvendige Klædningsrange, Senter, Dæk og langskibs Vægere. Til Pantserskibene nedlægges tillige Spanternes Inderside. Bundstokspladerne nedlægges ogsaa paa deres Plan til begge Sider paa lignende Maade ved Stokkene, og Sidekjølsvinene afmærkes. Bjelken paa Middelspantet afslaaes efter den (Pag. 34) angivne Construction paa sin Plan, og fra Spanteridset overføres alle Spanternes Yderkanter ved Hjelp af horizontale Linier, som paa alle Spanter drages i samme Afstand under Dækkets Hellinie (Tavle 2, Fig 1). Knæcurven paa Middelspantet overføres ved Hjelp af de samme Linier, og dens Brede paa disse bibeholdes for alle Curverne, som derfor først behøve at construeres her. Mahlen til Spanterne søges paa Spanteplanen i Værkstedet, og den maales altid vinkel paa Spantets Flugt og tages paa et forholdsvis lille Antal Steder. Man søger ikke Mahlen til Spantets Sidehugning, men til Afstanden mellem Spantet foran LE og agtenfor; eller ogsaa til Spantet foranfor i Agterparten, agtenfor i tForparten. Er i Figuren Curven abc f. Ex. en Vandlinie, vil man i første Fald faae Mahlen parallel med a c, som er for stor, i sidste Fald — ------------parallel med b c, som er for lille, hvilket Sidste afgjort er at foretrække, da man derved faaer et bedre Anlæg af Klædningspladen. c For at finde Mahlene benyttes et Apparat (Tavle 5, Fig. 5), der beroer paa Følgende: Er i hosstaaende Figur ab c en retvinklet Triangel, b c lig med Spantedistancen, og Trianglen stilles verticalt paa Spanteridset med b i Mahlpunktet, og bd staaende vinkel ud fra Spantet, og er ab = den normale Afstand til det næste Spant, hvortil Mahlen skal 4 findes, bliver Vinklen dac = den søgte Mahl. Herefter er Apparatet construeret. BC er her forsynet med Huller i 1 " Afstand, og Skruen E indsættes, saa- ledes at EB = Spantedistancen. Paa denne Skrue kan Linealen DE vandre med sin Fordybning. Armen A B stilles vinkel paa Spantet, B i Mahlpunktet og D paa det næste Spant. Mahlbrædtet indskydes, og langs D E afskrives en Blyantslinie, som altsaa angiver Mahlen. Til Senterne benyttes faa Mahle, da man i Keglen bøier dem paa Skibet og kun, hvis dette bliver for besværligt, tager sin Tilflugt til at bøie dem i Forveien. Man be- nytter dog i Reglen ogsaa hertil firkantede Lægter og tilhugger kun det Fornødne paa Indersiden for at give dem Anlæg paa Skibssiden. Skabeloner forfærdiges kun i ringe Udstrækning paa Loftet, navnlig til Forstern, Ror og til Dækkene. Disse Sidste benyttes til Bøiningen af Vinkeljernet, som forbinder