Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

42 paa de almindelige Nagler af 3 forskjellige Former, hvorefter de benævnes : Cheese (3), . 8 e Pan (b) og Snap (c) headed Nagler. Af disse sees (a) sjeldnere, ved 9a Q (b) og (c) iagttager man af Smags Hensyn at benytte den af disse, som q • har samme Form som det nittede Hoved, forsaavidt de begge ere synlige. Ved Maskinnitning og ved Nitning med Forsætter (Knapmager), bliver det nittede Hoved lettest af Formen (c), og derfor foretrækkes herved snapheaded Nagler, ellers i Reglen (b). Til Kjedelarbeide benyttes ligeledes (b) og (c) iflæng, men Hovedet er her noget tyndere for at kunne tvinges til at slutte bedre an mod Pladen. Siderne af Naglerne ere enten parallele, hvilket er det almindelige i Skotland, eller ogsaa conisk dannede paa saa langt et Stykke som Tykkelsen at den Plade, der kommer nærmest Hovedet. Hensigten hermed er at give dem Hullets Form saa nær som muligt, hvorfor de gjerne blive 1/s " tykkere ved Hovedet; dette skal være det almin- deligste i England og anvendes ved Orlogsværfterne. Hullerne til Naglerne ere enten borede eller lokkede, men blive derimod ikke forsænkede, uden hvor forsænkede Nagler benyttes. De borede Huller ere selvfølgelig at cylindrisk Form. De lokkede maa derimod altid blive coniske, da der i Lokkemaskmen maa gives et Spillerum mellem Durkslaget og den Forsænkning, hvori det gaaer ned (the die), og Forskjellen mellem disses Diametre er for almindelige Størrelser Vs". Dette bevirker, at man giver lokkede Huller Fortrinet fremfor borede, og man bør derlor bestræbe sig for at kunne have saamange Huller som muligt nøiagtigt afmærkede paa Plader og Vinkeljern inden Opsættelsen, for at man kan undgaae at bore dem senere, hvilken Operation tillige er noget kostbarere, skjøndt ikke i megen høi Grad. Hvor forsænkede Nagler skulle benyttes, som ved alle ydre Huller, udføres Forsænkningen paa Bore- maskinerne efter Lokningen, og man lader den gjerne naae til hele Dybden al Hullet eller ved tykkere Plader til 1/s" fra Indersiden. For at Hullet skal kunne faae den coniske Form den rette Vei, vil det ofte under Lokningen være nødvendigt at vende Pladen flere Gange. Paa de inderste Klæd- ningsrange ere f. Ex. endeel Huller -- alle de i Spanter og i Støde - ydre, medens de i Naaderne ere indre. I det private Skibsbyggeri med parallele Nagler iagttages dette ikke, og man anfører til Forsvar herfor og for Anvendelsen af de parallele Nagler, at man ved Lokningen aldrig faaer nogen regulair Form af Hullet, foruden at Hullerne ide to Plader ikke komme nøiagtigt overet. Det første bevirker, at man ikke kan laae den coniske Nagle til at udfylde Hullet saa vel som den parallele, man opgiver den derlor, og benytter den sidste, og for at faae et godt Hul til denne indføres en Staaldrift, med hvilken man søger at borttage Kanterne, og gjore Hullet jevnt. Hvis de coniske Fordybninger da vendte modsatte Veie som i (1), vilde det blive umuligt, men. ved (2) er det lettere, og herfor foretrækker man i Skotland at [— — lokke alle Huller i de indvendige Range Klædningsplader fra N^Ti Indersiden og benytte parallele Nagler, hvorved man da stoler 4 — U 2 — 3 paa at kunne udfylde Hullerne saa vel med disse, at Sammen- holdet bliver fuldstændigt, selv om Naglehovedet brydes af. Det er klart, at saasnart man antager at kunne lokke regulaire coniske Huller, maa denne Maade complet forkastes, 08 den bliver heller ikke benyttet af Admiralitetet eller anbefalet af Lloyd’s. Jeg antager