Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

43 derfor, at man med gode Lokkemaskiner, som det ikke er vanskeligt at liave, bør lokke alle Huller fra Berøringsfladerne (faying surfaces) og tillige da bør benytte coniske Nagler. Naglens Diameter retter sig efter Tykkelsen af de Plader, den skal forene. Lloyd’s forlanger saaledes for 5/16 ", 6/16 " og 7/16 " Plader en Diameter af /s "; for 1/g ", 9/io " og 10/16 " af 3/«"; for 11/16 ", 3/a " og 13/16 " af 7/s"; og for 14/16 ", 15/16 " og 1 " af 1 " Diameter, medens Nagler i Kjøl og Stevne skulle være 1/4 " større Diameter end dette. Private Byggere følge disse Regler, som medfølgende Tabel 4 viser, og Ad- miralitetet ligeledes, jevnfør Tabel 6. Med Hensyn til Naglens Længde for forsænket og for almindelig Nitning benvises ligeledes til Tabel 4. Nitningsmethoden. (See Tavle 1.) 1 1859 anstillede Lloyd’s endeel Forsøg med forskjellige Nitningsmaader, og Resultatet af disse, som er publiceret i «Transactions of the Institution of Naval Architects 1860«, er bleven benyttet i Fre- gatten »Bellerophon« og i de senere af Admiralitetet construerede Skibe. Dette bestaaer i Kjedenitning o: Nitning, hvor Naglerne i de enkelte Rækker sidde lige bag hinanden. Private Byggere fastholde derimod stadigt Dobbelt eller Tredobbelt Nitning, hvor Naglerne anbringes i Zigzag. Endvidere anvendes enkelt Nitning, som dog kun af Lloyd’s tillades benyttet i Naaderne af Skibe under 700 Tons, og som i Krigsskibe ikke vel kan tænkes benyttet, fordi den er for svag. Nitningens Styrke. Efter tidligere anstillede Forsøg antages enkelt Nit- ning at have 56 % af den solide Plades Styrke, medens dobbelt Nitning derimod har 70 % deraf; Forholdet mellem Kjedenitningens og den solide Plades Styrke er derimod ikke noie bestemt. Ved at benytte Dobbeltnitningen vinder man altsaa meget betydeligt i Styrke, og den deraf opstaaende Vægtforhøielse er ikke meget stor.. For Stødplader antages det heldigt, al de ere 1/s " tykkere end Pladerne, da de altid vise sig som det svageste Punkt i Forbindelsen; deres Brede retter sig efter Nitningsmaaden, som skal anvendes. Ved enkelt Nitning forlanger Lloyd’s Landingens Brede at være 31/4 Nagle- diametre; Stødpladen faaer følgelig den dobbelte Brede, som med 1" Nagler bliver 61/2". Til Dobbeltnitning forlanger Lloyd’s en Landing af 51/2 Diameter, altsaa en Stadplade af 11, idet der mellem de enkelte Rækker af Nagler skal være 1 Diameter, ligeledes bag den bageste og 11/2 Diameter foran den forreste. Til Kjedenitning ansees det derimod nødvendigt at have 11/2 Diameters Afstand mellem Rækkerne, 11/4 bag den bageste og 11/2 foran, hvilket giver 61/4 Diameter Landing eller 121/2 Diameter Stødplade, og Vægten af disse til Dobbelt og Kjedenitning forholder sig saaledes som 11 til 12,5 og ved Nitning med 3 Rækker bliver Forholdet som 15 til 17,5. Kjedenitning giver saaledes endeel større Vægt end Dobbeltnitningen; men for- uden den større Styrke liar den tillige andre Fortrin. Den giver nemlig en bedre For- deling af Naglerne, til Exempel ved Stødpladerne til de ydre Klædningsrange, som kun gaae fra Kant til Kant af de 2 nærmeste indre Range, er man ved denne istand til at kunne anbringe flere Nagler nær disse, livilket ansees af Betydning, livorfor private Byggere ogsaa begynde at benytte den til Stødene. Ogsaa kan man med denne i Naad- kanterne anbringe 2 Nagler i hvert Spant, livilket dog ikke er anbefaleligt, fordi man derved svækker Spantet formeget paa dette Sted. Den bør derfor udentvivl benyttes til al Nitning i 2 Rækker. Fordelen ved odobbelt Nitning synes ikke at være stor, uden netop paa saadanne