Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

44 Steder som Kjøl og Stevne, der forlange et langt Anlæg; men til alt øvrigt Brug ere 2 Rækker udentvivl tilstrækkelige. Aarsagen til den store Forskjel i Styrke af 56 til 70 mellem enkelt og dobbelt Nitning er den, at naar 2 Plader, forenede ved den første, underkastes et Træk, er der Tilbøielighed til at fjerne Enderne, og Naglen bliver derved underkastet et skævt Træk, den ikke saa godt kan modstaae; ved den dobbelte Nitning derimod ophæves denne Virkning, idet Enderne ere forhindrede fra at vige ud, og Kraften kommer derved til at gaae langs Pladen og tvers paa Naglen. Naar man derfor herved har opnaaet, med den mindst mulige Svækkelse af Pladen — som ved Kjedenitning — at give denne og Naglerne ens Styrke, synes man at have naaet den stærkest mulige Forbindelse, og ved da at anbringe flere Nagler svækkes kun Pladen ved et forøget. Antal Huller. Afstande» mellem Naglerne retter sig efter det Sted, hvor de ere anbragte. Lloyd’s forlanger, at de i udenbords Naader og Støde ikke maae være nærmere hinanden end 3 Diametre og ikke fjernere end 4. Dette sidste Tal lioldes i Heglen som Afstanden mellem Centrene, da den ansees som den størst mulige for at sikkre sig Vandtætheden. I Spanter og i forkerte Vinkeljern, m. M. tillades derimod en Distance af 8 Diametere. Den medfølgende Tabel 6 for Nitningen i »Achilles«, »Northumberland« og »Bellerophon« udviser detailleret, hvilke Afstande man har holdt i disse Skibe mellem Naglerne i de forskjellige Forbindelser. De samme Regler iagttages baade ved forsænket og ved almindelig Nitning; den første af disse benyttes kun, hvor den er nødvendig, saasom overalt udenbords, hvor Naglehovedet ellers vilde være udenfor Skibssiden, tillige til Vaterbords- og Dæksplader hvor Hovederne vilde være iveien for Trædækket, og endvidere paa Kjølsvinets Overkant og paa saadanne Steder, hvor man ønsker en jevn, glat Flade. Nitningens Udførelse. Maskinnitning benyttes overalt, hvor det er udførligt eller beqvemt at kunne anbringe Gjenstanden i Maskinen. Den ansees afgjort bedst for Naglen, som ikke derved bliver chrystallinsk eller haard; da den tillige heller ikke faaer Tid til at blive kold, og desuden er under et stærkere Tryk end ellers kan præsteres, udfylder den Hullet bedre end ved Haandnitning. Men der klages over, at den er til Skade for Pladerne, idet det stærke Tryk giver disse Smaaskører, som senere- komme for Dagen. Bjelker, vandtætte Skodder, m. M. blive navnlig maskinnittede. Nitte- hovedets Form bliver herved afrundet. Haandnitning udføres enten ved simpel Hamring og Nittehovedets simpleste Form er da en flad Kegle, eller ogsaa ved Hjelp af en saakaldet »snap«, der er en For- hammer med en rund Fordybning, som lioldes an mod Naglen, og paa hvilken Haand- hamringen da udføres. Nittehovedet bliver herved afrundet, og efter at det er dannet,, maa man ved godt Arbeide bruge Hammeren paa Naglens andet Hoved. Nitning med »snap« ansees ikke saa god som almindelig Haandnitning, da den ikke udfylder Nagle- hullet saa godt; men den er alligevel meget brugt — hvor man kan komme til at anbringe- »snap «e" — formodentlig fordi den giver et bedre Udseende, som passer til Snap Hovedets. Nemmere end almindelig Haandnitning er den ogsaa neppe. Nagler af betydelig Længde, som de dobbelt forsænkede gjennem Kjøl og Stevne, maa ikke hedes paa deres liele Længde, da Sammentrækningen derved vilde blive for stor. Man bruger derfor først at bede det forsænkede Hoved, indsætte Naglen og udhamre-