ForsideBøgerRapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Forfatter: A. B. Münter

År: 1866

Forlag: C. Ferslew & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

UDK: 629.120

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
50 behøves, forfærdiges et Par Skabeloner efter Arbeidernes Skjøn; er der meget Vrid til- stede, dannes ofte en fuldstændig firkantet Jernramme. Det bliver navnlig om Vinteren nødvendigt at give saagodtsom alle Pladerne en let Opvarmning inden Bøiningen for at undgaae Revner. Bøiningen udføres da i Valserne, og Hurtigheden og Accuratessen, hvormed dette skeer, er ganske afhængig af Arbeidernes Øvelse. Efter Bøiningen for- sænkes alle de Huller, som skulle have forsænkede Nagler. Dette bør ikke foretages tidligere, da Hullerne ved Bøiningen kunne miste deres Rundhed, og ofte bliver Lokningen ogsaa først foretaget efter Bøiningen, naar denne er betydelig. Pladen opsættes paa Skibet, og Kitningen til Spanterne foretages, tillige gjennem- bores Landingshullerne nu i Spanterne. Stødpladerne optages, og Hullerne gjennem- mærkes og lokkes, hvorpaa Naglerne nittes, selvfølgelig med Undtagelse af saadanne som skulle gaae gjennem den ydre Rang. Naar et Stykke af 2 indre Range, directe over hinanden, er paa Plads, kan man paabegynde den mellemliggende ydre Rang. Til denne benyttes lignende Skabeloner; men alle Hullerne kunne lier gjennemmærkes, og Kanterne af de indre Range afskrives. Tildannelsen af Pladen foretages da paa samme Maade, som ved de indre Range beskrevet, kun blive Naadkanterne, som afskrives i den rette Afstand fra den indre Plades Kanttræk, ofte høvlede, og ved Lokningen holdes Pladen med Indersiden opefter, eftersom alle Huller ere udvendige. Forinden Pladens Opsættelse maa Fyldestykkerue paa Spanterne være tilpassede, og Hullerne i disse lokkede. Ved Skibe byggede efter Cellesystemet naae de langskibs Spanter ud til de ydre Klædningspladers Inderside. For at faae Plads til disses Stødplader, blive Spanterne paa disses Pladser bøiede indefter saameget som nødvendigt. Man maa herved have Stød- pladerne lokkede og opsatte inden Pladerne, og derfor er det meget ønskeligt, at Stødets Plads bliver overordentlig nøiagtigt. Under andre Forhold er dette ikke af saa stor Vigtighed, og derfor kunne Skabeloner uden Skade anvendes, men her foretrækker man at afmærke Pladens Længde paa denne selv, hvorfor den selv først optages paa Skibet, og atter nedtages for at færdigdannes. Samtidigt med Klædningspladernes Anbringelse opsættes de langskibs indenbords Forbindelser. Til disse lindes Mærker afprikkede paa de forkerte Vinkeljern, men Retningen bliver yderligere corrigeret ved Rier, og Naglehullerne bores paa Pladsen. De nødvendige Skabeloner tages paa Skibet. Ligeledes opsættes Dæksvaterbordspladerne, af hvilke den øverste altid er paa Plads og Vinkeljernet paasat forinden øverste Klædningsrange, da man derved sikkrer sig en jevnere Flugt ved denne. Skabelonerne til disse Plader faaes fra Loftet, men kunne iøvrigt ogsaa tages paa Skibet. Naar Pladerne ere paa Plads og nittede, paabegyndes Calfacteringen. Denne ud- føres alle Steder, hvor Vandtæthed skal sikkres mellem 2 Stykker, men i Reglen kun paa disses ene Side. Saaledes bliver hele udenbords Klædning kun calfacteret udvendig fra. For de vandtætte Skodder calfacteres mellem Fyldestykkerne og udenbords Klædning ved Spantet foran og agtenfor, og for selve Spantets Vinkeljern derimod ved Skoddet. I Skibe med vandtæt Bund blive alle Afdelinger calfacterede. Arbeidet udføres ved først