Anviisning til at virke Salt af Tang

IO man ved Kogningen faner, er da altid, naar det bliver tørt, mere blandet med fremmede Dele, end det forste som vindes 6). Man gier derfor vel i, dersom man af det Salt man virker, gior 2de Sorter. Af en Kiedel, som holder 5o Potter Lage, er de første i o til I 2 Pund Salt man faaer deraf, godt, og dette kan man an- vende til Mad, Smor rc,; det øvrige er derimod af ringere Godhed, og dette kan man benytte til Fisk, som man vil tørre, eller 'deslige. Mærker man, at Saltet bliver alt for mørkt og bittert, slaaer man den Lage, som endnu er i Kiedelen, reent bort 7). Af en Kiedel paa 5o Potter bor man i det mindste bortkaste de sidste 6 Potter. Mangler man Blod, betiener man sig blot af Leerfadet, og forholder sig dermed, som ovenfor meldt; det følger af sig selv, at man flittig maae afskumme den tåenliabed^ sam nnhøv Kogningen samler sig paa Overfladen af Lagen. Man kan ogsaa gaae frem paa følgende Maade: Saasnart Lagen har kogt, indtil man seer, at der vil begyn- de at blive Salt, og Ureenligheden under Kogningen imidlertid saa- meget mueligt er bleven afskummet, oser man Lagen ud af Kiedelen ien 6) Man seer det og paa Valtet, det forsie som faars, er hvidt og har en reen Smag, siden bliver der meer og meer guult og bittert, og .dette trækker Fug' tigheden til sig af Luften. Man bruger sædvanlig at flaae den sidste brune Lage paa Affekarret igien, men dette bor man flet ikke giere; thi dermed foreger man Mængden af de fremme' de Salte i Lagen, og det Salt man faaer deraf, maae derved naturligvis blive flettert, end det ellers var blevet.