Telefonen
eller den elektriske Taletraad

Telefonen eller den elektrifle Taletraad. 13 den Tone, vi frembringe ved vor Stemme, ere rige paa Overtoner. For saa vidt man har Adgang til et Klaver, vil man let ved et simpelt lille Forsøg kunne overtyde sig om Rigtigheden af denne Paastand. Trykker man nemlig med Foden paa Pedalen, hvorved ©trængene frigjores for Dæmperne, idet disse derved loftes i Vejret, og spilles eller synges vedkommende Tone ind i det aabne Klaver, vil man bagefter hore, at flere eller færre af Klaverftrængene ved Luftsvingningerne ere satte i Be- vægelse, og det netop de Strænge, hvis Svingnings- antal svarer til den frembragte Tones og de denne led- sagende Overtoners Svingninger, saa at der fra Klaveret udgaar en Tone, der i Klangfarve ligner den oprindelige Tone, altsaa minder om Violintonens Klang, dersom det er en Violin, man har benyttet, om den menneskelige Stemmes, dersom man har sunget. Vi ville nu fortsætte vore Forsog med Klaveret, idet vi i Stedet for at synge give os til at tale ind i det, f. Ex. fremsige Selvlyden a. Man vil da atter faa at hore, at flere Strænge derved sættes i Svingning, og at der fremkommer en svag Gjengivelse as det udtalte Bogstav. Forsøget vilde ogsaa lykkes med o og u, men derimod ikke, eller langt fra saa godt, med de øvrige Selvlyd: c, i, o og æ. Kunde man fremdeles flaffe sig Oplysning om, hvilke Strænge, der ved disse Forsog sattes i Bevægelse, vilde man faa at vide, at a er led- saget as flere Bitoner end o og u, og at til Forfljel fra, hvad der tidligere fandt Sted, disse Bitoners eller Bilyds Svingninger ikke længere staa i et simpelt For- hold til hverandre indbyrdes, at altsaa det tidligere be- nyttede Billede om Krusninger paa Havets Bolger passer endnu bedre paa disse Lydbølger. De øvrige Selvlyd, e, i, 0 og æ, og Tvelydene ere endnu rigere paa Bitoner, hvoraf kun de færreste kunne gjengives af