Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
Prop i et vidt'*'Reagensglas, som fastholdes i lodret Stilling
med en Klemme. Nogle Tommer under Reagensglassets
Bund stilles en meget svag Gasflamme under et Staal-
traadsnet. Paa denne Maade opvarmes Thermometerkuglen
langsomt og Fedtsyrerne paa den begynde at smelte.
Naar de er fuldstændig smeltede, hvilket viser sig ved, at
Kuglen atter er fuldstændig spejlblank, aflæser man Tem-
peraturen, som saa angiver Fedtsyrernes Smeltepunkt.
Dette ligger for ren Sæltran mellem i8° og 240 C. Ved
de fleste Sorter Fisketran mellem 240 og 28°, for Thunfiske-
og Sardeltran mellem 290 og 330. Havkaltran viser et
temmelig lavt Smeltepunkt. — Ved Planteolierne vil man
i Reglen faa Smeltepunkter, der afvige betydelig fra disse.
En anden Prøve, der er meget nem at udføre, kan ogsaa
give ret karakteristiske Kjendetegn. I en lille Porcellæns-
skaal eller paa et Uhrglas hældes c. 1 cc. af Trannen,
hvorpaa man ved Hjælp af en Glasstang lader 1 Draabe
concentreret Svovlsyre fra Randen af Skaalen eller Glasset
flyde, ind imod Trannen og iagttager den Farve, der frem-
kommer paa Berøringsstedet. Havkaltran giver herved en
ren violblaa Farve, de øvrige Sorter Fisketran give røde
til violetrøde Farver, medens Sæltran bliver ren brun.
Rører man Syren ud i Trannen, vil Farven gjennemtrænge
hele Massen, men efter kort Tids Henstand forandrer den
sig ved dem allesammen til brunt. — Planteolier forandre
undertiden deres Farve lidt i det grønlige med Svovlsyre,
men giver ellers ingen Forandring.
Paavisning afSyre i Talg. Dette udføres let ved
at smelte Talgen i en Kogeflaske paa Vandbad og derpaa
udrøre den med en passende Mængde kogende destilleret
Vand. Ved Henstand samler den smeltede Talg sig paa
Overfladen til et Lag, der ved Afkøling stivner til en fast
Kage, som kan tages af, hvorpaa man prøver den neden-
under staaende Vædske med Lakmospapir, som farves
rødt af Syren, eller, hvis den er klar eller lader sig filtrere
klar, ved Fældning med Chlorbaryum, da det i Reglen
her er Svovlsyre, det drejer sig om. Vil man bestemme
Syreindholdet kvantitativt, kan dette udføres ved, at man
gjentagne Gange vasker en afvejet Mængde Talg med
Vand paa den samme Maade som her nævnt, indtil Vandet
ikke længere reagerer surt paa Lakmospapir. De for-
skjellige Hold Vand opsamles og titreres under et med
kulsurt Natron og Methylorange.