Garveriet
En Haandbog For Garvere

109 Undtagelse af den bløde Haardel, men selve Læderhuden bliver meget kraftig paavirket. Fibrene svulme op og ind- suge Vand, saa at Huderne blive svellede og »prall«, sam- tidig opløses Coriinet, hvorved Fibrene deles i finere Traade, og disse blive først opsvulmede og klare og tilsidst destru- erede eller endogsaa opløste. Opsvulming af Fibrene be- virkes baade ved Alkalier og Syrer, og den skyldes sand- synligvis løse kemiske Forbindelser, som disse Stoffer ind- gaa med Hudsubstansen, og som har større Tiltræknings- kraft til Vand end den uforandrede Hudsubstans. Denne Virkning er for saa vidt en Fordel for Garveren, som den gjør det lettere at »skjære« Huderne (at befri dem for det vedhængende Kjød), men dette sker paa Bekostning af den større Fasthed, som ukalkede Huder har. Den forbereder ogsaa derved til Garvningen, at den aabner Traadvævet og saaledes lader dette frembyde en større Overflade. Dette er særlig fordelagtigt ved Overlæder, som senere bliver garvet i sød Bry, og hvor Coriinet maa være fuldstændig opløst og bortskaffet, for at Læderet kan faa en tilstræk- kelig Bøjelighed. Ved Underlæder er Svelningen nødvendig, for at Huderne ved Optagelse af en stor Mængde Garve- stof kan opnaa tilstrækkelig Vægt og Fasthed, hvorfor Saalelædershuder, som er smuttede og ikke kalkede, maa svelles paa anden Maade, saaledes som det senere skal blive omtalt; det er rimeligt, at den svellende Virkning er forbundet med et mindre Tab af Substans og af Fasthed, naar den udføres af Syrer i Bryen, end ved Kalkningen. En mere ubestridelig Fordel ved Kalken er, at den indvirker paa Fedtet i Huden, idet den omdanner dette mere eller mindre fuldstændig til uopløselig Kalksæbe og derved for- mindsker dettes skadelige Virkning under den efterfølgende Garveproces og paa det færdige Læder; denne Fordel er af særlig Betydning ved Anvendelse af Kalk til Saalelæder og Bindsaalelæder, som ikke bagefter skal smøres. Dersom man imidlertid senere anvender stærke Syrer, decomponeres denne Kalksæbe igjen, og Fedtsyrerne frigjøres. Ved smuttede eller meget let kalkede Huder er dette Fedt paa mange Steder et meget frygtet Onde. Den almindelige Methode at udføre Kalkningen i Praxis er at lægge Huderne fladt udbredt i Kalkmælk i stote Gruber. Hver Dag eller endogsaa to Gange om Dagen blive Huderne »slaaet op«, hvorpaa der krykkes dygtig op i Kalkmælken for at fordele den uopløste Kalk i Vædsken.