Garveriet
En Haandbog For Garvere

122 i et Valkeværk; det er imidlertid tvivlsomt, o’m der ikke tabes mere, end der spares i Arbejde, ved den haarde Behandling, som Huderne underkastes, medens deres Lim- stof er i delvis opløst Tilstand, da en Del af dette derved udpresses, hvilket nødvendigvis maa foraarsage Tab i Vægt. Efter Haaringen skal det løse Kjød og Fedt fjærnes fra Kjødsiden med et skarpt Skærejærn (Fig. 9. E.) eller ved Stødning og Skrabning (»Skavning«), Skærejærnet har to Haandtag og er krumt og tveægget, saa at den konvexe Æg er skarp og bruges til Skæring, medens den konkave er stum og anvendes til Skavning. Det er ikke blot nød- vendigt at skære det synlige vedhængende Fedt bort, Huden maa ogsaa bearbejdes godt, saaledes at man tvinger det ud, der indeholdes i det løse Underhudsvæv da dette ikke blot vil lægge Garvningen Hindringer i Vejen, men det ogsaa er tilbøjeligt til udbrede sig gjennem hele Huden og bevirke store Fedtpletter, der komme frem efter Garvningen. Der er blevet konstrueret forskjellige Maskiner til at erstatte Haand- skæring, og enkelte af dem have vundet Indgang i de større Etablisementer i England og Nordamerika. Blandt disse kunne nævnes Garric og Tersons Maskine (Fig. 10.), der tillige er forsynet med et særligt Hjul, som udfører Haaringen. Denskal efter sigende give en smuk jævn Kjødside og uden saa stort Tab i Vægt som ved Haandskæringen, men Besparelsen i Ar- bejde er næppe videre stor. Andre Maskiner, som er konstru- Fig. il. erede afMolinier (Fig. 11.) og af Jones og Rocke, egne sig meget vel til Skavning af Skind men er næppe