Garveriet
En Haandbog For Garvere

123 i Stand til at skære en hel Hud. Alle disse Maskiner er indrettede efter omtrent det samme Princip, idet den ar- bejdende Del bestaar af en Valse besat med skraatstillede skrueformede Knive, der under Rotering bearbejder Huden, som i udspændt Tilstand føres hen over eller under Valsen, hvorved Skæringen saa at sige faar Karakter af en Ait Høvling. Naar Haaringen og Skjæringen er tilende- bragt, bliver i England de Huder, der er be- stemt til Underlæder, delt, som Fig. 12 viser, i flere Stykker, hvoraf Kjær- n e n, der er den største og bedste Del, behandles for sig og faar den bedste og kraftigste Garvning, me- dens Affaldet, bestaa- ende af i) Siderne med Ben og Siplinger, 2) Hal- sen og 3) begge Siderne af Hovedet (*Cheeks») garves lettere og hurtigere. Ofte deles Kjærnen ogsaa paa langs i Midten. Hos Fig. 12. os garves Huderne som bekjendt i Almindelighed hele. Det næste, der skal gjøres, er at man skal søge at blive saa fuldstændig fri for Kalken som mulig, førend man begynder at garve Huderne. Til den Ende blive Huderne sædvanligvis^ 3—4 Gange lagt i frisk Vand i 12—24 Timer ad Gangen og hyppigt skyllede op i det for at faa det vedhængende Kalk og Snavs til at falde af. Dersom Vandet er haardt, er det bedst, før end man lægger Huderne deri, at tilsætte nogle faa Spande fulde klart Kalkvand for at bundfælde den tvekulsure Kalk (se Pag. 48), der ellers vilde bringe Kalken til at udfælde sig som uopløselig kulsur Kalk inde i Huden; dette vilde ikke blot gjøre Narven ru, men ogsaa senere ved at forbinde sig med Garvestoffet i Bryen foraarsage en grim Farve. Af samme Grund er det af Vigtighed, at de kalkede Huder udsættes saa lidt for Luften som mulig, da denne altid indeholder en ringe Mængde Kulsyre, som vil gjøre Kalken uopløselig.