Garveriet
En Haandbog For Garvere

8 kjendte under Navnet »Bindevæv«; disse bestaa selv igjen af yderst fine paralelle Traade, der er kittede sammen med et Stof, der i sin Sammensætning er noget forskjellig fra selve Traadene. Dette kan man vise ved at udbløde et lille Stykke Hud nogle Dage i en tilproppet Flaske med Kalk- eller Barytvand, i hvilket det sammenkittende Stof, »Coriinet« er opløseligt, derpaa at pille et lille Stykke af Traadene ud fra hverandre med en Naal paa et Objektglas til et Mikroskop, og saa betragte det med en Forstørrelse af mindst 200—300 Gange. I det midterste Lag af Huden er disse Traadbundter meget tæt sammenvævede; men i den inderste Del blive de lidt efter lidt løsere og mere aabne og danne den Del, der kaldes pars reticularis; den aller inderste Del er et Netværk af løse Hinder, som danne et sædvanligvis meget fedtholdigt Væv, det saakaldte Fedt- væv, eller som denne Del ogsaa undertiden kaldes, Under- huden. Det er dette Fedtvæv, som fjernes ved Skavningen. Paa den anden Side er det yderste Lag lige under Epider- mis overordenlig tæt og kompakt, idet Traadbundterne her er spaltede i deres elementære Dele, de fine Traade, og disse er slyngede saa tæt ind imellem hverandre, saa de knapt er til at skjelne. Dette er den saakaldtepars papillaris og danner det lystfarvede Lag, som (sammen med den yderste meget fine Hinde) kaldes for Narven«. I denne Del er det, at Fedtkjertlerne er nedsænkede, medens Haar- rødderne og Svedkjertlerne gaa igjennem det ned i det løsere Væv nedenunder. Foruden Bindevævstraade indeholder Huden en ringe Mængde fine gule Traade, kaldet »de elastiske Strenge«. Naar et tyndt Snit af. Huden nogle faa Minutter igjennem udblødes i stærk Eddikesyre og derpaa undersøges med Mikroskopet, blive de hvide Bindvævstraade opsvulmede og gjennemsigtige, og de gule elastiske Strenge kunne da sés, eftersom de ikke paavirkes af Syren. Haarrødderne og Sved- og Fedtkjertlerne vise sig ogsaa tydeligere herved. Nerverne i Huden er meget talrige, thi hvert Haar er forsynet med Nervetraade baade til Skeden og til Papillen. De kunne ikke sés under Mikroskopet uden særlig Præpa rering, og saa vidt man véd, have de ingen Indflydelse paa □arveprocessen. Blod- og Lymfekarrene er fra dette Synspunkt, af noget mere Betydning. De kunne ofte sés i Snit under Mikroskopet og er forede med Celler med