Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
M4
Syre og ganske lidt Garvestof. Ved kalkede Huder (Bind-
saalelædershuder), der aldrig ved Udvandingen fuldstændig
befries for Kalk, vil Kalken mætte en Del af Syren, saa-
ledes at denne afstumpes i sin Virkning. Baade Syren og
Garvestoffet optages yderst begjærligt og hurtigt af de friske
Huder, hvorfor disse allerede */2 Time efter Nedlægningen
»slaas op«. Man kan nu lade Huderne vandre gjehnem en
Række af Farver fra den ene til anden, men hyppigst
anvendes dog kun en og samme Farve til det samme Hold
Huder. Man lægger dem altsaa ned igjen, og i Løbet af
den første Dag slaas Huderne op flere Gange med kortere
Mellemrum. Den paafølgende Dag »friskes« Farven, d. v s.
man øser nogle Tønder af Indholdet op af den ved Hjælp
af Spande og lader frisk Surbry løbe i til samme Højde
som før;',i Løbet af Dagen slaas Huderne op c. 4 Gange.
Tredie Dag friskes atter, og der slaas op 2 Gange. Fjerde
Dag friskes og slaas op 1 Gang. Efter disse 4 Dages Be-
handling i Farven er Farvningen tilendebragt, og Huderne
gaa til Svellen. Farvningen repræsenterer den Del'af Garv-
ningen, hvorved de enkelte Hudfibre paa deres Overflade
optage Garvestof og som Følge deraf i et 'frisk Snit vise
sig liggende adskilte ved Siden af hverandre, men ikke
som ved den rensede Raahud tilsyneladende udgjørende
en sammenhængende Masse. Herved forsvinder tillige det
sorte Farvestof, som ved Huder af sort og broget Kvæg
indeholdes i Cellerne i Narven — sandsynligvis derved, at
Væggene i disse Celler blive uigjennemsigtige — og derfra
stammer formentlig Udtrykket »Affarvning«, som man ofte
hører anvendt i Steden for »Farvning«. Til Farvningen
behøves i Virkeligheden kun meget lidt Garvestof, men da
Huderne med stor Begjærlighed indsuger alt det Garvestof,
man giver dem, maa man naturligvis sørge for, at de ikke
faar for meget; særlig er dette Tilfældet med Saalelædershu-
der, medens Bindsaalelæder paa Grund af den forudgaaende
Svelning i Kalken kan taale stærkere Farvning, ligesom man
ogsaa efter Omstændighederne kan lade Farvningen foregaa
hurtigere f. Ex. i c. 2 Dage. Ved Saalelædershuder kan man
efter en Friskning benytte Farven igjen til det følgende
Hold Huder og saa fremdeles, naar den ikke staar for
længe hen ubenyttet og bliver raadden; ved Bindsaale-
læder kan man derimod kun benytte Farven højst 2 Gange,
da Huderne ville forbruge en stor Del af Syren til Mæt-
ning af deres Indhold af Kalk, saa at det let vilde kunne