ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
M4 Syre og ganske lidt Garvestof. Ved kalkede Huder (Bind- saalelædershuder), der aldrig ved Udvandingen fuldstændig befries for Kalk, vil Kalken mætte en Del af Syren, saa- ledes at denne afstumpes i sin Virkning. Baade Syren og Garvestoffet optages yderst begjærligt og hurtigt af de friske Huder, hvorfor disse allerede */2 Time efter Nedlægningen »slaas op«. Man kan nu lade Huderne vandre gjehnem en Række af Farver fra den ene til anden, men hyppigst anvendes dog kun en og samme Farve til det samme Hold Huder. Man lægger dem altsaa ned igjen, og i Løbet af den første Dag slaas Huderne op flere Gange med kortere Mellemrum. Den paafølgende Dag »friskes« Farven, d. v s. man øser nogle Tønder af Indholdet op af den ved Hjælp af Spande og lader frisk Surbry løbe i til samme Højde som før;',i Løbet af Dagen slaas Huderne op c. 4 Gange. Tredie Dag friskes atter, og der slaas op 2 Gange. Fjerde Dag friskes og slaas op 1 Gang. Efter disse 4 Dages Be- handling i Farven er Farvningen tilendebragt, og Huderne gaa til Svellen. Farvningen repræsenterer den Del'af Garv- ningen, hvorved de enkelte Hudfibre paa deres Overflade optage Garvestof og som Følge deraf i et 'frisk Snit vise sig liggende adskilte ved Siden af hverandre, men ikke som ved den rensede Raahud tilsyneladende udgjørende en sammenhængende Masse. Herved forsvinder tillige det sorte Farvestof, som ved Huder af sort og broget Kvæg indeholdes i Cellerne i Narven — sandsynligvis derved, at Væggene i disse Celler blive uigjennemsigtige — og derfra stammer formentlig Udtrykket »Affarvning«, som man ofte hører anvendt i Steden for »Farvning«. Til Farvningen behøves i Virkeligheden kun meget lidt Garvestof, men da Huderne med stor Begjærlighed indsuger alt det Garvestof, man giver dem, maa man naturligvis sørge for, at de ikke faar for meget; særlig er dette Tilfældet med Saalelædershu- der, medens Bindsaalelæder paa Grund af den forudgaaende Svelning i Kalken kan taale stærkere Farvning, ligesom man ogsaa efter Omstændighederne kan lade Farvningen foregaa hurtigere f. Ex. i c. 2 Dage. Ved Saalelædershuder kan man efter en Friskning benytte Farven igjen til det følgende Hold Huder og saa fremdeles, naar den ikke staar for længe hen ubenyttet og bliver raadden; ved Bindsaale- læder kan man derimod kun benytte Farven højst 2 Gange, da Huderne ville forbruge en stor Del af Syren til Mæt- ning af deres Indhold af Kalk, saa at det let vilde kunne