ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
143 maaske vilde være muligt at tilvejebringe Betingelser, hvorunder den ene Organisme kunde leve, den anden ikke, saa at man derved opnaaede den nødvendige Syredannelse uden Tab af Garvestof. De Stoffer, som opstaa ved Gjæ- ringen og altsaa skylde denne deres Tilblivelse, er som sagt organiske Syrer, hovedsagelig Eddikesyre, men ogsaa Mælkesyre og en hel Mængde andre. De virke alle svel- lende paa Huden om end i forskjellig Grad, og de udøve denne Virkning under det første Afsnit af Garveprocessen, nemlig indtil Svelningen er fixeret. Strax i Begyndelsen er Huden mest modtagelig baade for svellende og astrin- gerende Virkninger, og naar man derfor vil opnaa et tykt Læder, er Methoden den, at man fra Begyndelsen giver Huderne meget Syre og lidt Garvestof og saa under hele Garvningen lader Syremængden aftage og Garvestofmæng- den tiltage, og dette Princip maa ligge til Grund for en- hver rationel Garvemethode for Underlæder. — Saale- lædershuder, der er alhaarede ved Smutning, kommer til Garvningen i slunken og sammenfalden Tilstand, og det vil derfor i Reglen ikke være muligt at svelle dem op til den for Saalelæder nødvendige Svelningsgrad alene ved Hjælp af de Syrer, som er udviklede i Garvebryen; man lægger dem derfor i Almindelighed i en fortyndet Mineral- syre (i Reglen benyttes her til Lands Svovlsyre), for at faa dem svellet godt op. Af praktiske Hensyn foretages dog i Almindelighed det første Led af Garvningen, den saa- kaldte »Farvning«, før Svelningen, og dette har næppe videre at sige, da den Mængde Garvestof, som Huderne optage under Farvningen, er saa ringe, at Syren endnu kan have tilstrækkelig Magt over dem. Efter denne korte Forklaring af Garvningens Væsen skal jeg gaa over til at beskrive de forskjellige i Praxis anvendte Garvemethoder for Underlæder. A. Ren Egebarkgarvning. De afhaarede og rensede Huder bringes i F arven, et Kar, som rummer 15 å 20 Huder, og som er fyldt med Surbry, der faaes ved i Siekarrene at udlude den brugte Bark fra Forstrøningerne. Til Farven kan passende benyttes Sur- bry af Barken fra den 2den Forstrøning. Det er frem for alt vigtigt, at den i Farverne benyttede Bry indeholder megen