Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
maaske vilde være muligt at tilvejebringe Betingelser,
hvorunder den ene Organisme kunde leve, den anden ikke,
saa at man derved opnaaede den nødvendige Syredannelse
uden Tab af Garvestof. De Stoffer, som opstaa ved Gjæ-
ringen og altsaa skylde denne deres Tilblivelse, er som
sagt organiske Syrer, hovedsagelig Eddikesyre, men ogsaa
Mælkesyre og en hel Mængde andre. De virke alle svel-
lende paa Huden om end i forskjellig Grad, og de udøve
denne Virkning under det første Afsnit af Garveprocessen,
nemlig indtil Svelningen er fixeret. Strax i Begyndelsen
er Huden mest modtagelig baade for svellende og astrin-
gerende Virkninger, og naar man derfor vil opnaa et tykt
Læder, er Methoden den, at man fra Begyndelsen giver
Huderne meget Syre og lidt Garvestof og saa under hele
Garvningen lader Syremængden aftage og Garvestofmæng-
den tiltage, og dette Princip maa ligge til Grund for en-
hver rationel Garvemethode for Underlæder. — Saale-
lædershuder, der er alhaarede ved Smutning, kommer til
Garvningen i slunken og sammenfalden Tilstand, og det
vil derfor i Reglen ikke være muligt at svelle dem op til
den for Saalelæder nødvendige Svelningsgrad alene ved
Hjælp af de Syrer, som er udviklede i Garvebryen; man
lægger dem derfor i Almindelighed i en fortyndet Mineral-
syre (i Reglen benyttes her til Lands Svovlsyre), for at faa
dem svellet godt op. Af praktiske Hensyn foretages dog
i Almindelighed det første Led af Garvningen, den saa-
kaldte »Farvning«, før Svelningen, og dette har næppe
videre at sige, da den Mængde Garvestof, som Huderne
optage under Farvningen, er saa ringe, at Syren endnu kan
have tilstrækkelig Magt over dem.
Efter denne korte Forklaring af Garvningens Væsen
skal jeg gaa over til at beskrive de forskjellige i Praxis
anvendte Garvemethoder for Underlæder.
A. Ren Egebarkgarvning.
De afhaarede og rensede Huder bringes i F arven, et Kar,
som rummer 15 å 20 Huder, og som er fyldt med Surbry,
der faaes ved i Siekarrene at udlude den brugte Bark fra
Forstrøningerne. Til Farven kan passende benyttes Sur-
bry af Barken fra den 2den Forstrøning. Det er frem for
alt vigtigt, at den i Farverne benyttede Bry indeholder megen