Garveriet
En Haandbog For Garvere

142 udbytte, at der fra Begyndelsen i Garvebryen er Stoffer til Stede, som ved at øve en svellende Virkning paa Huderne ophæve Garvestoffernes astringerende, samt at der ikke er for meget Garvestof i Opløsningen. Som vi imidlertid skulle sé, er denne Nødvendighed størst paa de første Trin af Garveprocessen, og forsvinder næsten helt henimod Slut- ningen af denne. Som det i det foregaaende er blevet udviklet, er Ho- vedmomentet ved Garvningen det, at Garvestoffet trænger ind i Hudens Celler og omdanne deres Indhold til den uopløselige Forbindelse, der udgjør Hovedbestanddelen af Læderet. Naar imidlertid den Del af Celleindholdet, der ligger nærmest op til Væggen, er omdannet paa denne Maade, saa vil det herved dannede Lag stive Cellen saa- ledes af, at denne er i Stand til at modstaa de svellende og astringerende Virkninger, der kommer udefra; naar dette Funkt er naaet, er Svelningen fixer et □: fastholdt, og man maa derfor forinden sørge for, at Huden er svellet saa meget, at den har den Tykkelse, man ønsker hos det færdige Læder. Man kan derefter godt udsætte Huden for Paavirkning af stærkere Garvestofopløsninger, hvorved man sparer Tid og vinder i Vægt ved Garvningen. Det er altsaa, som sagt, nødvendigt at sørge for, at der i Garvebryen findes Stoffer, som stadig virke svellende paa Huderne og derved neutralisere Garvestoffernes astrin- gerende Virkning, og de Stoffer, som i Praxis benyttes hertil, er Syrer, enten disse nu er Mineralsyrer, som man ligefrem benytter under selve Garvningen til at svelle med, eller det er organiske Syrer, der udvikles af sig selv i Bryen, og samtidig med Garveprocessens Fremskriden udøve deres svellende Virkning. — Der foregaar nemlig i Al- mindelighed under selve Garvningen en saadan Udvikling af Syrer, og dette foregaar ved en Art Gjæring, som skyl- des visse Organismer, der leve i Garvebryen, men Proces- sen er ikke nærmere undersøgt. Efter de Resultater, man hidtil er kommet til, er Raastofferne for Syredannelsen (o: de Stoffer, der ved Organismernes Virksomhed omdan- nes til Syrer) at søge iblandt det i Garvematerialerne inde- holdte opløselige Ikkegarvestof; det viser sig imidlertid ogsaa, at der undertiden samtidig med Gjæringen lides et Tab af Garvestof, men det er sandsynligt, at de Or- ganismer, som fortære Garvestoffet, ikke have noget at gjøre med dem, der bevirke Syredannelsen, hvorfor det