Garveriet
En Haandbog For Garvere

T4I Cellesaften gaar ud, disse spile sig ud, og Huden jfsVelle, eller naar det omvendte er Tilfældet, ville Cellerne skrumpe ind og altsaa kluden falde sammen. ■ Denne Egenskab ved de forskjellige Vædsker, hvori man nedsænker Huderne, om de trænge hurtigere eller langsommere ind i' Cellerne, end Cellesaften gaar ud, vil altsaa betinge deres mekaniske Indvirkning paa Huderne, idet de i første Tilfælde have en svellende Virkning, i det andet bringe Huderne til at falde sammen, eller som man kunde kalde det, have en astringerende Virkning. Vi have allerede i det foregaaende sét flere Exempler paa saadanne Virkninger. Eitners Forsøg med forskjellige Sorter Vand (Pag. 48) viser os, at Vand, der er mættet med Kulsyre, saavel som Vand, der indeholder tvekulsure eller svovlsure Salte af Kalk og Magnesia, i Reglen virker svellende, medens et Indhold af Kogsalt eller andre Klori- der vil give deten astringerende Virkning, og i Forbindelse hermed kan det bemærkes, at Temperaturen kan have nogen Indflydelse paa dette Forhold, saaledes at Vand, der, hvad der i Almindelighed er Tilfældet, indeholder tvekulsur Kalk, sveller bedre, jo koldere det er. — Et an- det Exempel paa en saaden Virkning har vi sét ved Om- talen af Afhaaringen (Pag. 109), idet Kalk har en stærk svellende Virkning, og det samme er Tilfældet med de øvrige Alkalier, saasom baade kaustisk og kulsur Natron eller Kali, medens f. Ex. Svovlnatrium ikke har nogen svellende Virkning; Endelig er det ogsaa lejlighedsvis (Pag. 118) berørt, at man kan anvende Syrer til Svelning. Spørge vi nu, hvorledes en Garvestofopløsning virker i denne Henseende, bliver Svaret, at den virker astringerende, og det saa meget stærkere, jo stærkere Opløsningen er. Naar man derfor skulde garve Huderne i Opløsninger, der indeholdt meget Garvestof og intet andet, saa vilde de falde sammen, og naar man blev færdig, vilde Læderet vise sig tyndt, let og daarligt; desuden da Garvestoffet først kom til at virke paa de yderste Celler, vilde disse trække sig sammen og fylde sig med Garvestof, Narven vilde blive ru, og det vilde blive meget vanskeligt for Opløsningen at trænge gjennem det ydre garvestoffyldte Lag, saa det vilde vare meget længe, inden Huden blev »gar«. Det er derfor nødvendigt for at undgaa disse Ulemper, og for at holde Huden saa stærkt svellet, at man kan faa den tilstrække- lig fyldt med Garvestof og derved opnaa et godt Vægt-