Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
skab som Limen, nemlig den, at den kan forbinde sig med
Garvestof til et i Vand uopløseligt Stof, som kommer til at
udgjøre den væsenlige Bestanddel af Læderet.
Den Anskuelse, der her er fremsat, at Garvningens
Hovedmoment, Hudsubstansens Forbindelse med Garvestof-
fet, er en ke misk Proces, har været bestridt af bekjendte
og fortjente Videnskabsmænd, og der er blevet fremført
mange og vægtige Argumenter derimod, som jeg ikke her
skal komme nærmere ind paa, men efter det nyeste, der paa
dette Omraade er fremkommet, kan det dog siges at være
om end ikke videnskabelig bevist, saa dog med temmelig
høj Grad af Sandsynlighed godtgjort, at Antagelsen er
rigtig. L,
Efter at denne Proces er forklaret, er .det næste Spørgs-
maal, som paatrænger sig Iagttageren , dette: Hvorledes
kommer Garvestoffet ind i Hudens Celler? — Dette sker
ved En dos m o se.
Naar to forskjellige Opløsninger er adskilte indbyrdes
ved en dyrisk Hinde — en saadan som f. Ex. Cellevæg-
gene i Hudvævet —, da ville de efterhaanden blande sig
med hinanden, idet de begge hver fra sin Side trænge
igjennem Hinden, men ikke med lige stor Hastighed.
Denne Bevægelse benævnes Endosmose. Tænke vi os
nu, at den ene Opløsning er helt omgivet af Hinden, f. Ex.
at en Svineblære, der indeholder den ene Opløsning, er ned-
sænket i et Kar med den anden Opløsning, — saa ville
vi iagttage et ejendommeligt Fænomen. Hvis nemlig den
Opløsning, der er i Karret uden om Blæren, trænger hur-
tigere igjennem denne end den, der er inden i den, vil der
aabenbart efter Forløbet af en vis Tid være mere Vædske
inden i Blæren, end ‘ der før var, og dette vil have til
Følge, at vi ville sé Blæren udvide sig og svulme op, er
derimod det omvendte Tilfældet, trænger Vædsken i Blæ-
ren hurtigere ud, end den anden kommer ind, saa vil der
efter nogen Tids Forløb være mindre Vædske i Blæren
end før, og den vil falde sammen og skrumpe ind. Der-
som vi nu i Steden for Blæren havde en Hudcelle, der
jo inden for sine Vægge indeholder det Stof, som udgjør
den væsenlige Bestanddel af Huden, og som ved Kogning
omdannes til Lim, saa ville vi have akkurat det samme
Forhold som ved Blæren. Efter de forskjellige Opløsnin-
gers Natur, i hvilke vi have nedsænket Fluden, ville enten,
naar Opløsningerne trænge hurtigere ind i Cellerne, end