Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
righed angaar, saa betinges den i første Linie af den Ha-
stighed, hvormed Huden optager Bryens Garvestof. Denne
Hastighed er størst i Begyndelsen og aftager stærkt, efter-
haanden som Garvningen skrider videre. Paa Slutningen
af Garvningen vil den med saa svage Garvestofopløsninger,
som der her er Tale om, være meget svag, og derfor maa
Huderne altid staa meget længe paa sidste Bark, inden de
blive fuldstændig gare. Man kan med 4 Forstrøninger
regne, at den første staar mellem 4 og 8 Uger, den anden
og tredie hver 2 å 3 Maaneder og den fjerde 3 å 4 Maa-
neder. At Huden er aldeles »gar«, d. v. s. mættet med
Garvestof, ses paa, at et tyndt Snit slet ikke viser nogen klar
Stribe i Midten.
Denne Garvemethode anvendes endnu bl. a. her i
Landet i temmelig udstrakt Maalestok, men er paa mange
Steder i Udlandet forladt, fordi den viste sig for kostbar.
Hovedfejlen ved Methoden er naturligvis dens Langvarig-
hed, som bevirker, at der i et Underlædersgarveri bindes
en i Forhold til den aarlige Omsætning meget betydelig
Driftskapital, og derved gjør Underlæders-Fabrikationen til
en mindre rentabel Forretning.
B. Blandet Garvning.
Under denne Betegnelse indbefattes her alle de forskjel-
lige Garvemethoder, der danne Overgangen fra den rene
Egebarkgarvning til Extraktgarvn ingen.
Maaden, hvorpaa man maatte søge at afhjælpe den
ovennævnte Fejl ved den rene Egebarkgarvning nemlig
dens Langvarighed, maa, ifølge hvad der er udviklet, na-
turligvis være den, at man paa de sidste Stadier af Gar-
veprocessen bringer Huderne i Berøring med stærkere Gar-
vestofopløsninger, end Tilfældet hidtil har været, idet Hu-
derne, naar først Svelningen er fixeret, meget vel vil kunne
taale dette, og det desuden vil fremskynde Garvningen
betydeligt. Det lader sig imidlertid, som det ligeledes er
udviklet, ikke gjøre, naar Extraktionen saaledes som i Gru-
berne skal foregaa samtidig med Garvningen, og naar man
kun anvender Egebark som Strømateriale at bringe Op-
løsningens Styrke op over et vist temmelig lavt Maximum,
og man har derfor kun to Udveje at benytte, enten at an-
vende et mere garvestofholdigt Strømateriale sammen med
Barken, eller at adskille Extraktionen og Garvningen fra