Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
hinanden, idet man, naar Extraktioneii foregaar i særskilte
Kar, har Raadighed over Midler (særlig Varme) til at frem-
skynde denne, som man er afskaaret fra at benytte i Gru-
berne. Dette sidste er Princippet i Extraktgarvningen.
Begge Udveje er her til Lands bleven anvendt i Flæng.
Det første Middel, som man har benyttet til at forstærke
Bryen i de sidste Forstrøninger med, er Gambier (se
Pag. 22.); dette er som tidligere bemærket en Extrakt, og
heraf betinges Maaden, hvorpaa det anvendes, idet det
selvfølgelig i opløst Tilstand sættes til Bryen, hvormed
Forstrøningerne afdrænkes. Da Extrakten gaar i Handelen
enten som en fuldstændig fast haard Masse (Terninggam-
bier) eller som et mere seigt og klæbrigt Stof (Blokgam-
bier), vil Opløsningen i Vand ikke gaa saa let som med de
mere eller mindre tyndflydende Extrakter, der ellers be-
nyttes. Naturligvis opløser Stoffet sig lettere i varmt end
i koldt Vand (eller Bry), og det er derfor en almindelig
Methode at lade Opløsningen foregaa ved en Kogning med
Bry. Mod Henssigtsmæssigheden af denne Fremgangsmaade
er der bleven rejst nogle Indvendinger, hvis Berettigelse
dog ikke synes at være synderlig stor. Man har nemlig
ment, at Garvestoffet i Gambier tildels destrueredes ved
Kogning og derved antog en uheldig mørk Farve, som det
formentlig senere skulde kunne meddele Læderet. Ved et
Forsøg, som jeg i den Anledning udførte med Terninge-
gambier opløst i varmt Vand, blev disse Anskuelser i al
Fald ikke bekræftet. Opløsningens Garvestofindhold strax
og efter c. 6 Timers Kogning under stadig Erstatning af det
fordampede Vand var omtrent uforandret. Ganske vist var
Farven efter Kogningen betydelig mørkere end før denne, men
Opløsningen var kogt i uklar Tilstand med hele den benyt-
tede Gambiers Indhold af uopløselige Stoffer, og efter Filtre-
ring viste det klare Filtrat ingen synderlig Farveforskjel, me-
dens Bundfaldet, som blev tilbage paa Filtret, før Kogningen
var ganske lysebrunt, efter Kogningen næsten sort; det
synes derfor, som den nævnte Farveforandring nærmest
kun gaar ud over de uopløselige Stoffer, der ikke kunne
deltage i Garvningen, og at den mørke Farve derfor er
uden Betydning for Garvningen Der er derfor næppe
nogen Grund til at nære Betænkeligheder ved Kogningen,
og da Opløsningen i kold Bry rimeligvis vilde være altfor
langsom og ufuldstændig, vil det i al Fald være tilraade-
ligt at anvende varm Bry til Opløsningen eller en Kog-