Garveriet
En Haandbog For Garvere

149 hinanden, idet man, naar Extraktioneii foregaar i særskilte Kar, har Raadighed over Midler (særlig Varme) til at frem- skynde denne, som man er afskaaret fra at benytte i Gru- berne. Dette sidste er Princippet i Extraktgarvningen. Begge Udveje er her til Lands bleven anvendt i Flæng. Det første Middel, som man har benyttet til at forstærke Bryen i de sidste Forstrøninger med, er Gambier (se Pag. 22.); dette er som tidligere bemærket en Extrakt, og heraf betinges Maaden, hvorpaa det anvendes, idet det selvfølgelig i opløst Tilstand sættes til Bryen, hvormed Forstrøningerne afdrænkes. Da Extrakten gaar i Handelen enten som en fuldstændig fast haard Masse (Terninggam- bier) eller som et mere seigt og klæbrigt Stof (Blokgam- bier), vil Opløsningen i Vand ikke gaa saa let som med de mere eller mindre tyndflydende Extrakter, der ellers be- nyttes. Naturligvis opløser Stoffet sig lettere i varmt end i koldt Vand (eller Bry), og det er derfor en almindelig Methode at lade Opløsningen foregaa ved en Kogning med Bry. Mod Henssigtsmæssigheden af denne Fremgangsmaade er der bleven rejst nogle Indvendinger, hvis Berettigelse dog ikke synes at være synderlig stor. Man har nemlig ment, at Garvestoffet i Gambier tildels destrueredes ved Kogning og derved antog en uheldig mørk Farve, som det formentlig senere skulde kunne meddele Læderet. Ved et Forsøg, som jeg i den Anledning udførte med Terninge- gambier opløst i varmt Vand, blev disse Anskuelser i al Fald ikke bekræftet. Opløsningens Garvestofindhold strax og efter c. 6 Timers Kogning under stadig Erstatning af det fordampede Vand var omtrent uforandret. Ganske vist var Farven efter Kogningen betydelig mørkere end før denne, men Opløsningen var kogt i uklar Tilstand med hele den benyt- tede Gambiers Indhold af uopløselige Stoffer, og efter Filtre- ring viste det klare Filtrat ingen synderlig Farveforskjel, me- dens Bundfaldet, som blev tilbage paa Filtret, før Kogningen var ganske lysebrunt, efter Kogningen næsten sort; det synes derfor, som den nævnte Farveforandring nærmest kun gaar ud over de uopløselige Stoffer, der ikke kunne deltage i Garvningen, og at den mørke Farve derfor er uden Betydning for Garvningen Der er derfor næppe nogen Grund til at nære Betænkeligheder ved Kogningen, og da Opløsningen i kold Bry rimeligvis vilde være altfor langsom og ufuldstændig, vil det i al Fald være tilraade- ligt at anvende varm Bry til Opløsningen eller en Kog-