Garveriet
En Haandbog For Garvere

i50 ning ved Damp, idet en Kogning over direkte Ild indehol- der en Fare af en hel anden Art, nemlig Faren for Mas- sens Fastbrænding paa Kjedlens Bund, hvorved der natur- ligvis altid vil lides Tab, foruden at Kjedlen ved en mulig Overhedning løber Fare for hurtig at ødelægges. Af andre Stoffer, som have været anvendt herhjemme til Underlædersgarvningen foruden de egenlige Extrakter, maa først og fremmest nævnes Valonea Dette Garve- materiale gaar i Handelen dels i hel, dels i formalet Til- stand. (Om Formalingen sé det foregaaende Kapitel). Paa Grund af den anatomiske Bygning af Valoneaskaalene lade de sig, skjøndt de er meget haarde, lettere end Egebar- ken knuse til en temmelig finkornet Masse, hvis enkelte Korn ved Extraktion lettere afgive sit Indhold af Garvestof, end Tilfældet er med Egebark. Da den desuden er meget rigere paa Garvestof end Egebarken, faar man selv ved kold Extraktion en betydelig stærkere Garvestofopløsning af denne end af Barken. Anvender man varmt Vand til Extraktionen, faar man den meget hurtigt og bekvemt ex- traheret fuldstændig, idet det i tør Tilstand saa haarde Materiale ved det varme Vands Indvirkning forvandles til en blød, elastisk, næsten geléagtig Masse, der med stor Lethed lader sig extrahere. Hvad den praktiske Anven- delse af dette Materiale angaar, da har den været forsøgt paa tre forskjellige Maader. Ved de to første anvendtes det som Strømateriale i Gruberne sammen med Egebarken. Den ene af disse Fremgangsmaader gaar ud paa, at man, naar man anlægger Forstrøningerne, hver Gang der er lagt en Hud ned i Gruben, først overstrøer Kjærnedelen med et tyndt Lag malet Valonea og ovenpaa det hele lægger et Lag Bark, derpaa kommer nok en Hud, saa Valonea og saa Bark. Naar man nu afdrænker en paa denne Maade anlagt Forstrøning med Bry, saa vil denne, naar den er trængt ind og kommen i Ro i Lagene mellem Huderne, strax forstærke sig betydeligt ved det i Valoneaen inde- holdte Garvestof men uden at tære synderlig paa Egebark- ens Garvestof. Den Bry, der er nederst i Laget mellem to Huder, der hvor Valoneaen ligger, vil derfor strax være den stærkeste, og da den stærkeste Bry er den tungeste, vil den ikke vise Spor af Tilbøjelighed til ved Strømninger at blande sig med den ovenforstaaende svagere Bry. Sam- tidig træder den nu i Vexelvirkning med Huderne, og da disse altsaa paa deres opadvendte Side har en betydelig