Garveriet
En Haandbog For Garvere

i71 9de Kapitel. Overlæder. Til Overlæder anvendes Kohuder, Hestehuder og Fede- skind. Naar man vil fremstille et godt Stykke garvet Over- læder, maa der sørges for, at det raa Materiale lige fra første Færd har undergaaet en omhyggelig Behandling. Vi kunne jo ikke faa Raahuderne i tilstrækkelig Mængde til, at disse kunne inddrives i Garveriet i den Tilstand, hvori Huden kommer fra Slagteren, hvilket vi benævne »i frisk Til- stand«; vi maa derfor bevare Huderne imod Forraadnelse, forat de kunne opsamles, indtil Partierne ere tilstrækkelig store til Inddrivning, og dette opnaa vi ved at salte dem. Forinden Saltningen bør Horn og Hale samt den Stald- gjødning, der ofte hænger paa Huden, fjærnes; derved op- naas, at Huden kan opbevares længere i sund Tilstand. Saltningen er i og for sig ingen fuldkommen Beskyttelse imod Forraadnelse, men Saltets Egenskab, at suge Fugtighed til sig, bevirker, at de Vædsker, som findes i den friske Hud, og som ere let forraadnelige, nemlig Blod og Lymfe, opsuges af Saltet og udskilles fra Huden som en Blodlage, hvorved Huden bliver mere tør og som saadan mere hold- bar indenfor visse Grændser. Selvfølgelig er det bedst at an- vende frisk Salt, der virker kraftigst. Naar nu Lagen er løben fra, omsaltes Huderne og lægges i Stak, indtil de skulle drives ind. Den bedste Maade at faae Lagen fra Huden, er ved at salte denne paa et Lad, der er saa høit over Jorden, at Lagen frit kan løbe fra til alle Sider. Naar