ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
I I 176 ikke alene paa de organiske Stoffer i Gjødningen men ogsaa paa Huderne, hvorved der udvikles Svovlbrinte og forskjellige organiske Stoffer, blandt andet svage organiske Syrer, som virke opløsende paa Coriinet og ligeledes neutra- lisere og opløse Kalken Der er ogsaa forskjellige ejen- dommelige Omstændigheder ved Pyren, som tyde paa, at dens Virkning skyldes Forraadnelse, f. Ex. at Pyren altid virker stærkere i varmt Vejr end i koldt, at naar et Parti Huder er bleven overpyret, vil den benyttede Pyr angribe det næste Parti stærkere, idet Huderne selv har skaffet Føde til Bakteriernes rigeligere Næring o. s. fr. Dette for- klarer ogsaa, at man i Steden for Pyren kan benytte varmt Vand med lidt Druesukker i, idet Opløsningen af en ringe Mængde kvælstofholdige Stoffer af Huderne vil gjøre dette til et fortrinligt Udviklingssubstrat for Bakterierne. Den saakaldte Tiffanys Pyr, som bruges enkelte Steder i Amerika, bestaar ogsaa af Druesukker og lidt Limstof. En anden amerikansk Methode bestaar i, at man neutra- liserer gammel Kalkbry med Svovlsyre og benytter Vædsken i Steden for Pyr. Den uopløselige svovlsure Kalk vil sætte sig tilbunds, og Opløsningen vil indeholde svovlsur Ammo- niak og organiske Syrer, der virke paa samme Maade som i Pyren, medens de opløste Hudbestanddele danne Nærings- stof for Forraadnelsesbakterierne. Kl idpy r virker særlig derved, at der ved Gjæringer i den udvikles Mælkesyre, men Gjæringen kan gaa videre og omdanne Mælkesyren til Smørsyre, som virker stærkt opløsende paa Hudvævet, og den derved opløste Hudsubstans vil snart indgaa i en Forraadnelse, som hurtig ødelægger Huderne. Som Midler herimod kan kun anbefales Renlighed, Skoldning af Karrene og Udskylning af Klidet med koldt Vand. Hvis det eneste Formaal med Pyringen var at blive af med Kalken, vilde Processen være meget for ødsel med Hudsubstansen; man vilde let kunne finde Kemikalier, som kunde udrette dette paa tilfredsstillende Maade, f. Ex. Salt- syre, der ogsaa anvendes paa sine Steder, men ikke giver tilfredsstillende Resultaler i Henseende til Blødhed og Smidig- hed af Læderet, saa man maa anse Opløsningen af Coriinet for nødvendig, naar Fordringerne i denne Henseende ere strænge. Hvis man vil anvende Sukker, Druesukker eller Ammoniak og efter hver Benyttelse neutralisere Vædsken med Svovlsyre, kan man vedblive at benytte den samme Vædske atter og atter, og efter Procters Erfaring giver