Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
I
176
ikke alene paa de organiske Stoffer i Gjødningen men
ogsaa paa Huderne, hvorved der udvikles Svovlbrinte og
forskjellige organiske Stoffer, blandt andet svage organiske
Syrer, som virke opløsende paa Coriinet og ligeledes neutra-
lisere og opløse Kalken Der er ogsaa forskjellige ejen-
dommelige Omstændigheder ved Pyren, som tyde paa, at
dens Virkning skyldes Forraadnelse, f. Ex. at Pyren altid
virker stærkere i varmt Vejr end i koldt, at naar et Parti
Huder er bleven overpyret, vil den benyttede Pyr angribe
det næste Parti stærkere, idet Huderne selv har skaffet
Føde til Bakteriernes rigeligere Næring o. s. fr. Dette for-
klarer ogsaa, at man i Steden for Pyren kan benytte varmt
Vand med lidt Druesukker i, idet Opløsningen af en ringe
Mængde kvælstofholdige Stoffer af Huderne vil gjøre dette
til et fortrinligt Udviklingssubstrat for Bakterierne. Den
saakaldte Tiffanys Pyr, som bruges enkelte Steder i
Amerika, bestaar ogsaa af Druesukker og lidt Limstof.
En anden amerikansk Methode bestaar i, at man neutra-
liserer gammel Kalkbry med Svovlsyre og benytter Vædsken i
Steden for Pyr. Den uopløselige svovlsure Kalk vil sætte
sig tilbunds, og Opløsningen vil indeholde svovlsur Ammo-
niak og organiske Syrer, der virke paa samme Maade som
i Pyren, medens de opløste Hudbestanddele danne Nærings-
stof for Forraadnelsesbakterierne. Kl idpy r virker særlig
derved, at der ved Gjæringer i den udvikles Mælkesyre,
men Gjæringen kan gaa videre og omdanne Mælkesyren
til Smørsyre, som virker stærkt opløsende paa Hudvævet,
og den derved opløste Hudsubstans vil snart indgaa i en
Forraadnelse, som hurtig ødelægger Huderne. Som Midler
herimod kan kun anbefales Renlighed, Skoldning af Karrene
og Udskylning af Klidet med koldt Vand.
Hvis det eneste Formaal med Pyringen var at blive af
med Kalken, vilde Processen være meget for ødsel med
Hudsubstansen; man vilde let kunne finde Kemikalier, som
kunde udrette dette paa tilfredsstillende Maade, f. Ex. Salt-
syre, der ogsaa anvendes paa sine Steder, men ikke giver
tilfredsstillende Resultaler i Henseende til Blødhed og Smidig-
hed af Læderet, saa man maa anse Opløsningen af Coriinet
for nødvendig, naar Fordringerne i denne Henseende ere
strænge. Hvis man vil anvende Sukker, Druesukker eller
Ammoniak og efter hver Benyttelse neutralisere Vædsken
med Svovlsyre, kan man vedblive at benytte den samme
Vædske atter og atter, og efter Procters Erfaring giver