Garveriet
En Haandbog For Garvere

 '77 en saadan Pyring, naar Garvningen indrettes paa passende Maade dertil, bedre Vægt og lige saa godt Læder som Gjødningspyren. I Frankrig bruger man slet ingen Pyr men meget Vand, omhyggeligt Bomarbejde og svag Garvebry i Begyndelsen. Det kan meget anbefales at anvende Haspier til at bevæge Vædsken under Pyringen, eller at lade den foregaa i et Valkefad. Ogsaa kan det betragtes som en Forbedring at pyre kortere end sædvanlig og derefter vaske Huderne med lunkent Vand i et Valkefad. Ved Anvendelse af Pyren maa man vel erindre, at hvis man pyrer saa stærkt, at Kærnen bliver godt pyret, vil man faa de tyndere Steder som Buge og Lysker for stærkt pyrede, Læderet vil paa disse Steder blive løst og svampet, man maa derfor tage Huderne ud af Pyren, saa snart de tynde Dele vise sig tilstrækkelig pyrede. For nu at erstatte Kærnen, hvad den mangler i Mildhed fra Pyren, maa den bearbejdes stærkere med det skarpe Stryge- jern end de tynde Dele af Huden. Er Pyringen heldig tilendebragt, begynder Arbejdet med Rengjøring at Huden. Først brækkes den paa Kjødsiden med et ikke for skarpt Jern, hvorved Kjød og Smuds fra Pyren fjærnes, derefter kastes den i Vand, der er gjort mildt ved Bry fra Pyren og er af passende Temperatur. Herfra gives nu en kraftig Narvfacon, der foretages i samme Retning som den, hvori Haarlaget ligger, altsaa fra Ørerne til Halen og derefter fra Rygge« imod Bugen. Porerne vende nemlig samme Vej og tillade paa denne Maade nemmest Udgang for Smudset under Strygningen. Huden kastes efter endt Narvfacon igjen i Vand, og naar Partiet er færdigt, begyndes forfra med en Facon fra Kjødsiden. Denne' stryges med skarpt Jern særlig i Kær- nen og kastes tilbage i Vand. Efter endt Bearbejdning sættes hele Partiet i rent, mildt Vand og henstaar i Ro en Nat, derefter foregaar Inddrivningen i Pyrfarverne. Hestehuden behandles paa samme Maade i Saltning, Udblødning og Kalk. Under Udvandingen blive Huderne strækkede rene for alt Kjød, dels for at Saltet kan blive ensartet udvandet over det hele, og dels for at Huden kan blive ensartet kalket. I Kalken forholdes med Hestehuden ligesom med Overlæderet, kun at Hestehuden maa have mere og længere Kalk, forat Afhaaringen kan ske saa let som mulig, thi den fine zarte Narv taaler ingen stærk Bearbejdning; denne 12