Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
maa foretages saa nøjagtig, at der ingen Grundhaar er til-
bage, som senere kan nødvendiggjøre Brugen af Pudsekniv.
Efter Skavning og Pyr, som foretages ligesom ved Over-
læderet, bliver Huden rengjort med en Kjødsidefacon med
skarpt Jern. Narvfacon anvendes ikke, og især maa ingen
Pudsekniv anvendes, da denne altid vil ødelægge Narven
i mere eller mindre Grad. Derefter inddrives i Farverne.
Fedeskind skiller sig i væsenlig Grad fra de foran
nævnte og har særegne Forhold, som her maa omtales.
Ligesom alt Kjød, der er frembragt ved Fodring med Mælk,
holder sig kortere og er lettere udsat for at fordærves,
saaledes forholder det sig ogsaa med Skindet. Denne Vare
taaler f. Ex. ikke at ligge saa længe paa Salt men er
meget tilbøjelig til at blive rød paa Kjødsiden. Dette
fremkommer ved, at Æggehvidestoffet, der her som i ingen
anden Hudvare er rigelig indlejret i Mellemrummene i Skindets
Muskelfibrer, fordærves og derved indtager større Rum,
hvorved det trænger ud paa Ydersiden. Skind, der ere
meget røde paa Kjødsiden, ere i Reglen svage i Kjødtrev-
lerne og klæbrige paa de paagjældende Steder, saa at
Saltet sidder fast og ikke lader sig banke af. Rimeligvis
af denne Grund bruges altid nyt Salt til Saltning af Fede-
skind, for at den hvide Farve, som et saltet sundt Fede-
skind bør have, kan bibeholdes. Man maa antage, at der
er nogen Forskjel paa Æggehvidestoffet i Fedeskind og i
de andre Hudsorter, og dette hænger maaske sammen med
den forskjellige Fodring, thi en Fedekalv er fedet med
Mælk, altsaa et Foder, der stammer fra Dyreriget, hvorimod
andre Kreaturer udelukkende faa Planteføde. Sikkert er
det i hvert Fald, at Æggehvidestoffet i et Æg ikke er saa
holdbart som Æggehvidestoffet i Byg- eller Hvedekorn.
Naar vi hertil føje, at Fedeskindet skal tilberedes med
en bestemt Egenskab for Øje, den nemlig, at Kjødsiden
skal være Hovedsagen, idet den skal være udvendig paa
Støvlen, og dertil give en smuk blank Støvle, saa gjælder
det om at faa denne Kjødside saa fast og blank som
mulig. Dette kan kun ske ved at beholde saa meget af
Skindets Bestanddele, som er forenelig med dets Bestem-
melse. Det skal være fast og glat, men det skal tillige
være blødt. Tænke vi os’nu de ovenomtalte Mellemrum
tømte for deres Indhold af Æggehvidestof, saa faa vi velet
Skind, der er blødt, (lad os f. Ex. tænke paa Vaskeskindet)