Garveriet
En Haandbog For Garvere

 maa foretages saa nøjagtig, at der ingen Grundhaar er til- bage, som senere kan nødvendiggjøre Brugen af Pudsekniv. Efter Skavning og Pyr, som foretages ligesom ved Over- læderet, bliver Huden rengjort med en Kjødsidefacon med skarpt Jern. Narvfacon anvendes ikke, og især maa ingen Pudsekniv anvendes, da denne altid vil ødelægge Narven i mere eller mindre Grad. Derefter inddrives i Farverne. Fedeskind skiller sig i væsenlig Grad fra de foran nævnte og har særegne Forhold, som her maa omtales. Ligesom alt Kjød, der er frembragt ved Fodring med Mælk, holder sig kortere og er lettere udsat for at fordærves, saaledes forholder det sig ogsaa med Skindet. Denne Vare taaler f. Ex. ikke at ligge saa længe paa Salt men er meget tilbøjelig til at blive rød paa Kjødsiden. Dette fremkommer ved, at Æggehvidestoffet, der her som i ingen anden Hudvare er rigelig indlejret i Mellemrummene i Skindets Muskelfibrer, fordærves og derved indtager større Rum, hvorved det trænger ud paa Ydersiden. Skind, der ere meget røde paa Kjødsiden, ere i Reglen svage i Kjødtrev- lerne og klæbrige paa de paagjældende Steder, saa at Saltet sidder fast og ikke lader sig banke af. Rimeligvis af denne Grund bruges altid nyt Salt til Saltning af Fede- skind, for at den hvide Farve, som et saltet sundt Fede- skind bør have, kan bibeholdes. Man maa antage, at der er nogen Forskjel paa Æggehvidestoffet i Fedeskind og i de andre Hudsorter, og dette hænger maaske sammen med den forskjellige Fodring, thi en Fedekalv er fedet med Mælk, altsaa et Foder, der stammer fra Dyreriget, hvorimod andre Kreaturer udelukkende faa Planteføde. Sikkert er det i hvert Fald, at Æggehvidestoffet i et Æg ikke er saa holdbart som Æggehvidestoffet i Byg- eller Hvedekorn. Naar vi hertil føje, at Fedeskindet skal tilberedes med en bestemt Egenskab for Øje, den nemlig, at Kjødsiden skal være Hovedsagen, idet den skal være udvendig paa Støvlen, og dertil give en smuk blank Støvle, saa gjælder det om at faa denne Kjødside saa fast og blank som mulig. Dette kan kun ske ved at beholde saa meget af Skindets Bestanddele, som er forenelig med dets Bestem- melse. Det skal være fast og glat, men det skal tillige være blødt. Tænke vi os’nu de ovenomtalte Mellemrum tømte for deres Indhold af Æggehvidestof, saa faa vi velet Skind, der er blødt, (lad os f. Ex. tænke paa Vaskeskindet)