ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
 179 men ikke en Kjødside, der er glat efter Falsningen; den bliver snarere som Fløjl. Men naar nu allerede i Saltet en Del af dette Stof er gaaet bort, naar der ved ved Udvandingen igjen svinder noget, og endelig atter ved Kalkningen en større Del gaar tabt, saa er det indlysende, at en saadan Vare har tabt en stor Del af sin Værdi og aldrig giver noget prima Læder. Med foranstaaende for Øje bør man derfor udvande Fedeskind i koldt, noget haardt Vand (det haarde Vand har mistet noget af sin opløsende Evne), kun lade det staa i Kalk i saa kort Tid, som er nødvendig for at løsne Haarene, hvad der kan ske paa 4 Dage, naar Skindene fra Kalken komme i 30 0 R. varmt Vand, og naar dette ikke haves, i ikke over 8 Dage. Kalken bør være frisk, thi jo ældre Kalk, jo mere opløses der af Hudbestanddelene. Pyringen bør af samme Grunde foretages med Forsig- tighed, ellers blive Lysker og Buge ikke saa faste, som det ønskes paa denne Vare. Ved Inddrivningen i Farverne kan man gaae 2 Veje. i.) kor alt Overlæders Vedkommende bør Ind- drivningen helst finde Sted om Morgenen, for at Driv- ningen kan fortsættes i Løbet af Dagen. Farverne kunne være svage og ikke indeholde for meget Garvestof; derved faar den Syre, der altid er tilstede, Overhaand og hjælper til at fjærne de Rester af Kalk, der endnu findes i Huden, ligesom Garvestoffet ikke kan udøve nogen videre stærk astringerende (sammensnærpende) Virkning paa Narven. Farverne kunne udfiskes for deres Barkindhold, og blødt Vand tilsættes til dem; den første Dag tilsættes ikke Bark, men fra anden Dag tilsættes hver Dag 20 Pd. Ege- bark til hver Farve, indtil hver 15 Huder (25 Hesteforparter eller 50 Fedeskind) have faaet 200 Pd. Bark. To Dage efter at den sidste Bark er tilsat, skulle Huder og Skind stødes ud. Udstødningen bør foretages med halvstumpt Jern, og Lysker og Buge bør stødes ud med Forsigtighed, helst helt forskaanes, thi disse blive let løse, naar der tages haardt paa dem, og det Kjød, der sidder, tages lettere og sikrere af med Falsen ved Udfalsningen. Her bør man slaa en Farve op ad Gangen, strax fiske denne ud, og efterhaanden som Huderne (Skindene) ere stødte