ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
184 stillende hos mig uden nogen Anvendelse af særlige Appa- rater. Det gamle Fedt kommes i Gryden og stilles paa en jævn Ild, helst Tørveild, her staar det og skøtter sig selv, indtil det er smeltet, thi fremfor alt maa der ikke røres deri, fordi derved alle Urenheder, bestaaende af Sværte, Læderstøv og Trevler, ville komme omkring og ikke mere kunne skilles fra Fedtet. Naar Fedtet staar roligt og ikke bliver for varmt, samle alle Urenheder sig paa Bunden i et Lag og man kan med Forsigtighed helde det klare Fedt fra og bortkaste Bundfaldet. Jeg har paa denne Maade ofte haft gammel Fedtsmøre, der vanskelig kunde skelnes fra ny Talgsmøre. For yderligere Sikker- heds Skyld sier man det gamle, smeltede Fedt igjennem en Halmvisk. Hestelæderet. Naar dette er optørret efter Udvaskningen og skal touges færdigt, fugtes det først paa Narven ved Hjælp af en Børste med rent Vand eller Garbry. (Forinden skiller man hyppigst Bugstykkerne fra undtagen ved smaa Huder, der behandles hele). Efterat Læderet har trukket Fugtigheden til sig, ud- rækkes det godt med Hænderne baade i Længde og Bredde, hvorefter det med en skarp Slikkert udrækkes fra Kjødsiden, saaledes at der ikke mere er Ræk i Læderet. Dette Arbejde er det vigtigste ved hele Tougningen, og herpaa beror Læderets senere Kvalitet, hvad Tougningen angaar. Narven vendes dernæst opad, rives op med en Børste og stødes fast og glat med en stump, i Æggen blank poleret Slikkert og sættes derefter over med Glas. Naar en Hesteforpart er godt udrækket og stødt paa Nar- ven, maa der intet Ræk mere findes i Læderet, naar der prøves med en Styrke, der svarer til Læderets Førelse og Fugtighed. Det sværtes nu første Gang og optørres, hvorefter anden og sidste Sværtning finder Sted og strax derefter Op- smøringen. Man bruger hertil gammelt Fedt og Dégras alene. Er Læderet lagret tilstrækkeligt med Fedtet paa, af- tages dette, Læderet rulles godt med Haanden, hvorefter det falses og blancheres, krisples, stødes efter med Glas og afgnides med fine, bløde Blaar. Narven er stærkest og bedst, naar der ingen Blankning (Glænsning) bruges, men den bør efter Afgnidningen staa blank og klar.