Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
I
185
Fahllæder og Fedeskind.
Disse Lædersorter behandles ens efter Opsmønngen
fra Udvaskningen. Efter Optørringen eftergaas de. med
Smøre, saa at Læderet faar mere, hvor det viser sig for
tørt, og for at Narvens Farve kan blive ensartet. Nogle
smøre efter ovenpaa det indtørrede første Fedt, andre af-
støde først med Forsigtighed det gamle Fedt forinden
Eftersmøringen, hvilket jeg tror er det bedste, da Skindet
og Huden derved faar en Udrækning, som er gavnlig fol-
det, idet saa Eftersmøren trænger bedre og lettere ind
Eftersmøren maa foretages med kyndig Haand og Øje
forat frembringe den mest ensartede Narvkulør, uden at
denne bliver for mørk eller for lys, alt eftei Kundernes
Smag. Forat hindre, at Narven bliver for mørk, gjør man
rettest i at blande Sæbevand eller ren Bry i Smøren og
piske begge Dele sammen saa længe, indtil de danne et
Hele og ikke skilles ad. Man kan paa denne Maade ind
blande indtil V4 Vædske. Piskningen med Vædske gjør
Smøren saa findelt, at den lettere trænger ind i Læderet,
og Vandet bevirker, at Læderet ikke saa let blivei foi-
smurt. Man maa naturligvis ved Blandingen tage Hensyn
til Dégrasens Vandindhold. Indeholder denne Svovlsyre,
bør der til Vandet tilsættes Soda, som kan neutralisere Syren.
En Blanding af 3 Dele Dégras, 1 Del fin Talgsmøre og 1
Del Vand giver en brugbar Eftersmøre, men Forholdet
kan jo i øvrigt vurderes efter Erfaring.
Læderet maa helst ligge 14 Dage å 1 Maaned paa
Fedt, inden der skrides til Færdigfalsning, thi det er af
megen Vigtighed, at Fedtet fordeler sig og fæstnes i
Huden.
Forberedelsen til Falsningen sker ved at tage redtet
af baade Kjødside og Narv, og man maa her være op-
mærksom paa, at de løsere Bestanddele af Hud og Skind,
nemlig Lysk og Bug, ikke stødes løse; dette kan undgaas
ved med den ene Haand at stramme Læderet paa de
paagjældende Steder, medens man med den anden Haand
med Slikkerten afstøder Fedtet.
Er Fedtet fjærnet fra Kjødsiden, vendes Læderet om,
og med en ikke stump Slikkert afsættes Fedtet med let
Haand af Narven, og Læderet er nu færdigt til Falsningen.
Denne foretages paa meget forskjellig Maade. Nogle
grovfalse først og pudse derefter færdigt, andre pudsfalse
strax, og det sidste er af flere Grunde det bedste, om det