ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
i; Garvning af Underlæder, idet man her fordrer en meget højere Grad af Opsvulmethed af de enkelte Celler (en stærkere »Svelning« af Huden), end Tilfældet er ved Over- læder. Dis.se Syrer findes nu vel ikke færdigdannede i Garvematerialerne, men der findes i disse visse Stoffer, hvoraf disse Syrer kunne udvikles ved visse kemiske Processer, som foregaa i Garvebryen; disse Stoffer adskille sig fra Garvematerialernes øvrige Bestanddele (med Undtagelse af Garvestofferne) ved at være opløselige i Vand, fra Garve- stofferne ved ikke direkte at optages af Huden under Garvningen, og de benævnes derfor »opløseligt Ikke- garvestof«-, af ovennævnte Aarsag kunde man ogsaa delvis betegne dem som »syredannende Stoffer«. Eftersom et Garvemateriale nu indeholder større eller mindre Mængder af disse Stoffer i Forhold til dets Garvestofindhold, vil det altsaa være i Stand til at frembringe større eller mindre Mængder Syre og derved give Læderet en stærkere eller svagere Svelning under Garvningen, og dette er Aarsagen til, at f. Ex. et Garvemateriale som Quebracho, der kun har et meget ringe Indhold af disse syredannende Stoffer, ikke egner sig særlig godt til Underlædersgarvning og kun i Kombination med andre Garvematerialer anses for skikket til Garvning af Overlæder. Jeg skal i det følgende ved Siden af den omtrentlige Angivelse af de forskjellige Garve- materialers Garvestofindhold saa vidt muligt tilføje deres omtrentlige Indhold af opløseligt Ikkegarvestof Algarobilla. Bælgkapslerne af Prosopis pallida og P. algarrobo gaa i Handelen under Navnet »Algarobilla«, og de to Arter betegnes med negro og blanco. De nævnte Træer voxe i rigelig Mængde i Sydamerikas Bjærglande, særlig i Chile og den argentinske Republik. Bælgkapslerne indeholde indtil 50 pCt. af et lysegult Garvestof af lignende Beskaffenhed som det, der findes i Myrobalaner; det er let opløseligt i koldt Vand, smuldrer let hen og sidder saa løst paa Bælgenes netformige Vægge, at man ved skødesløs Behandling let taber store Mængder. Indholdet af opløseligt Ikkegarvestof er 20—30 pCt. Middelprisen paa Algarobilla er U—17 Kr. pr. 100 Pd. Navnet algarrobo anvendes ogsaa paa Balsamocarpon brevifoliwm fra Chile og Ilymencea Courbaril fra Panama. Canaigre. Dette Garvemateriale, som først i 1891 be- gyndte at komme i Handelen her i Europa, synes at have Betingelser for at komme til at faa nogen Betydning. Det