Garveriet
En Haandbog For Garvere

209 ning af Huder flere Gange ved at tilsætte mere Alun og Kogsalt, eftersom Mængden af fri Svovlsyre deri forøges ved gjentagen Brug af den samme Bry. Reimer har endvidere vist, at man ikke bør tage mere Kogsalt, end der svarer til Vægten af det benyttede Alun, fordi ellers Dannelsen af fri Svovlsyre i Bryen bliver altfor stor, navnlig hvor der er Rester af Kalk tilstede. Det kunde anbefales at benytte eddikesur Lerjord i Steden for Alun, fordi Eddikesyre, hvis den frigjøres, ikke har en saa skadelig Indflydelse paa Hudvævet som Svovlsyren, og fordi Eddikesyren kan fordampe, naar Huderne ophænges til Tørring i luftige Rum. Ligeledes har Reimer konsta- teret, at Chromalun og Jernalun forholde sig fuldstændig analogt med Lerjordalunet. Paa Grundlag af sine Forsøg imødegaar Reimer Lietzmanns Anskuelse, at Hudens Æggehvidestoffer omdannes kemisk i Hvidgarveriet. Hans Forsøg over Alunets Virkning bevise, at Lerjordforbin- delser udfældes paa Fibrene, medens Coriinet, som ifølge Lietzmann egenlig var det eneste Stof, der skulde kunne forandres, forbliver uforandret. Coriinéts Omdannelse ved Tilstedeværelsen af Kogsalt og Alun er nemlig ikke nogen kemisk Omdannelse, men kun en Udskilning, som foregaar ved Kogsaltets Virkning og sammen med Kogsaltet; Coriinet kan let bringes tilbage til sin forrige Tilstand, ved at Kog- saltet fjærnes ved Hjælp af Vand Det, at »Garheden« forsvinder, naar Skindene udvaskes med Vand, er slet ikke andet end Coriinéts Overgang til sin tidligere uopløsteTilstand. Ved Glacégarveriet bringes foruden Kogsalt og Alun tillige Mel og Æggeblomme i Anvendelse som garvende Stoffer. Alunets og Kogsaltets Virkning er her den samme som ved det almindelige Hvidgarveri, men tilbage staar at omtale de to andre Stoffers Indvirkning paa Skindene. Knapp offenliggjorde i 1866 en Afhandling, hvori han nærmere gjorde Rede for »Fødens« Virkningsmaade. Heraf hidsætte vi følgende: Æggeblommen virker baade ved sit Æggehvidestof- og sit Olieindhold. Æggehvide- stoffet fældes af Alunet, og det voluminøse Bundfald op- tages af Huden med stor Lethed. Ligeledes optager Huden Fedtstoffet. Fordelen ved Æggeblomme fremfor en kun- stig Blanding af Æggehvide og Fedtstoffer, beror paa, at Fedtstoffet i Æggeblommen befinder sig i en yderst fint fordelt Tilstand. Det har ellers ikke noget særligt Fortrin fremfor andre Olier. Naar man med tilstrækkelig Omhu 14