ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
222 mange forskjellige Farvenuancer, som de skiftende Moder i Handskeindustrien kræver, men blot i korte Træk at gjøre Rede for Principperne og de almindelige Fremgangsmaader, hvorpaa Farvning af Glacéskind samt af Saffian og Sele- tøjslæder er baseret Glacéskind blive efter endt Tougning sorterede, og de, der ere aldeles rent hvide uden Fejl, bringes ufarvede i Handelen, de øvrige farves, og eftersom de ere mere eller mindre snavsede eller plettede, giver man dem mørkere eller mere sarte og lyse Farvetoner. Farvningen foregaar paa to Maader. Den ene bestaar i, at Skindene dyppes ned i Farvebadet (Tunkfarben). Paa denne Maade fremstilles alle ganske lyse Farvetoner saasom Perlefarve, Paillegult, Chamois, Aquamarine etc. Ønsker man derimod at frembringe kraftigere og mørkere Farve- toner, breder man Skindet fladt ud paa et skraat stillet eller buet Bord af Sten, Metal eller Træ og børster det over paa Narven først med en »Beitse« (Mordant), derpaa med Farveopløsningen og tilsidst ofte med en Opløsning af et Metalsalt. Beitsen har den Opgave at bringe Farven til at binde sig fast til Skindenes Overflade, at forhindre den fra at slaa igjennem, at frembringe visse Modifikationer i Farvetonen, og at sætte de Dele af Skindet, der endnu indeholde Fedtstof, i Stand til at modtage Farven lige saa let som det øvrige. For at opfylde disse Betingelser varierer man Sammensætningen afBeitsen meget: Tvechromsur Kali, Ammoniak, Potaske, Soda og forraadnende Urin (som virker ved sit Indhold af kulsur Ammoniak) ere de hyppigst anvendte Stoffer, men de anvendes sjælden særskilte, al- mindeligst mindst 2 i Blanding. Farvestoffer af vegetabilsk Oprindelse har altid staaet i første Række. De mest anvendte ere Blaatræ (Cam- peche), Brasiltræ (Rødtræ), Gultræ (afMorus tinctoria), Fustiktræ (af Rhus cotinus), forskjellige Sorter Pile- bark (til de saakaldte »Randers Handsker«*), Gulbær, Indigocarmin og Indigo opløst i Svovlsyre. Anilinfarver brugt alene har kun været i Mode en ganske kort Tid, men nu anvendes de med Fordel som »Overfarver«, d. v. s. børstes i meget fortyndede Opløsninger *) Skindene til disse Handsker blev oprindelig garvede (i mørke Kjældere) med Pilebark alene. Det var saaledes slet ikke hvid- garvede Skind. Nu til Dags eftergjøres de med Glacéskind, som farves i et Udtræk af Pilebark.