Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
222
mange forskjellige Farvenuancer, som de skiftende Moder
i Handskeindustrien kræver, men blot i korte Træk at gjøre
Rede for Principperne og de almindelige Fremgangsmaader,
hvorpaa Farvning af Glacéskind samt af Saffian og Sele-
tøjslæder er baseret
Glacéskind blive efter endt Tougning sorterede, og
de, der ere aldeles rent hvide uden Fejl, bringes ufarvede i
Handelen, de øvrige farves, og eftersom de ere mere eller
mindre snavsede eller plettede, giver man dem mørkere
eller mere sarte og lyse Farvetoner.
Farvningen foregaar paa to Maader. Den ene bestaar
i, at Skindene dyppes ned i Farvebadet (Tunkfarben). Paa
denne Maade fremstilles alle ganske lyse Farvetoner saasom
Perlefarve, Paillegult, Chamois, Aquamarine etc. Ønsker
man derimod at frembringe kraftigere og mørkere Farve-
toner, breder man Skindet fladt ud paa et skraat stillet
eller buet Bord af Sten, Metal eller Træ og børster det
over paa Narven først med en »Beitse« (Mordant), derpaa
med Farveopløsningen og tilsidst ofte med en Opløsning
af et Metalsalt. Beitsen har den Opgave at bringe Farven
til at binde sig fast til Skindenes Overflade, at forhindre
den fra at slaa igjennem, at frembringe visse Modifikationer
i Farvetonen, og at sætte de Dele af Skindet, der endnu
indeholde Fedtstof, i Stand til at modtage Farven lige saa
let som det øvrige. For at opfylde disse Betingelser varierer
man Sammensætningen afBeitsen meget: Tvechromsur Kali,
Ammoniak, Potaske, Soda og forraadnende Urin (som
virker ved sit Indhold af kulsur Ammoniak) ere de hyppigst
anvendte Stoffer, men de anvendes sjælden særskilte, al-
mindeligst mindst 2 i Blanding.
Farvestoffer af vegetabilsk Oprindelse har altid staaet
i første Række. De mest anvendte ere Blaatræ (Cam-
peche), Brasiltræ (Rødtræ), Gultræ (afMorus tinctoria),
Fustiktræ (af Rhus cotinus), forskjellige Sorter Pile-
bark (til de saakaldte »Randers Handsker«*), Gulbær,
Indigocarmin og Indigo opløst i Svovlsyre.
Anilinfarver brugt alene har kun været i Mode en
ganske kort Tid, men nu anvendes de med Fordel som
»Overfarver«, d. v. s. børstes i meget fortyndede Opløsninger
*) Skindene til disse Handsker blev oprindelig garvede (i mørke
Kjældere) med Pilebark alene. Det var saaledes slet ikke hvid-
garvede Skind. Nu til Dags eftergjøres de med Glacéskind, som
farves i et Udtræk af Pilebark.