Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
223
ovenpaa de vegetabilske Farver. Paa denne Maade kan
man fremstille særdeles smagfulde Nuancer af Grønt, Violet
og Marineblaat.
Efter at Beitsen er bleven paaført én eller to Gange
og Farven fra 3 til 6 Gange, anvendes almindelig en Over-
strygning med en Opløsning af et eller andet Metalsalt,
enten for at frembringe den særlige Farvetone, man ønsker,
eller for at gjøre Farven mere livlig og mere konstant.
De saakaldte Vitrioler anvendes meget, hvid Vitriol (svovlsur
Zinkilte), blaa Vitriol (svovlsur Kobberilte) og grøn Vitriol
(svovlsur Jernforilte) og undertiden ogsaa andre Salte.
Førend Farvningen maa Størstedelen af det vedhængende
Mel, Salt og Alun fjærnes fra Skindene vedVaskning med
lunkent Vand; de faa derfor en ny Forsyning med »Føde«
navnlig af Æggeblomme og Salt. I det Tilfælde, hvor
Skindene farves ved Neddypning i Farvevædsken, skér dette
efter at Farvningen er tilendebragt, hvor Farven paaføres
paa Bord, før Farvningen.
Efter Farvningen vrides Skindene op, hvis de har været
neddyppede, ved Farvning paa Bord stødes de ud med en
Slikkert af Messing, Horn eller Træ for at fjærne det over-
skydende Vand. De tørres derefter i godt ventilerede Rum.
Før Stolningen (Rækningen) blive Skindene lagt eller hængt
i en fugtig Kjælder eller i fugtig Savsmuld. De stolles to
Gange, en Gang i fugtig og en Gang i næsten tør Tilstand.
Skind, som ere meget beskadigede paa Narven eller
paa anden Maade have Fejl, slibes (»dolieres«) med Pimp-
sten paa Kjødsiden, hvad der enten kan udføres med Haanden
eller ved særlige Maskiner (Dolleremaskiner). De farves
derefter paa denne Side, hyppigst ved Neddypning, under-
tiden ved Børstning, i hvilket Tilfælde Fremgangsmaaden
modificeres noget. Af disse Skind syes de saakaldte »svenske
Handsker« (gants de suede).
Saffian farves undertiden ved Børstning paa et Bord,
men mere almindelig paa den Maade, at Skindene foldes
sammen langs Ryggen med Kjødsiden indad, saa at denne
beskyttes saa meget som mulig mod Farvens Indvirkning,
og paa denne Maade trækkes de igjennem Farvebadet, der
nu til Dags almindeligvis fremstilles af Anilinfarver. Den
oprindelige orientalske Methode at fremstille rød Saffian
(Marokin) var at farve Skindene med Cochenille før Garv-
ningen; den benyttes endnu i Orienten men er fuldstændig
forladt i Europa.