Garveriet
En Haandbog For Garvere

224 Til Slutning skal anføres nogle Forsøg af Eitner over Farvning af Læder med Anilinfarver, som stammer fra Aktieselskabet for Anilinfabrikation i Berlin. Denne Fabrik fremstiller 3 forskjellige Farvetoner af »Juchten- rødt« (til Ruslæder). Anvendelsen af dette Farvestof sker paa den Maade, at man ved Kogning opløser 1 Del af Farvestoffet i 100 Dele Vand, blander denne Opløsning med Vand efter Størrelsen af de Skind, der skal farves og dypper Skindene deri. Opløsningen benyttes først fortyndet og bagefter i mere concentreret Tilstand. Efter Farvningen vasker man Skindene af ved at trække dem gjennem rent, koldt Vand, hvorefter de rækkes og tilsidst smøres svagt. Foruden de røde anbefaler Eitner endnu en gul og en gul- brun Farve, nemlig Phosphinorange og Philadelp hi a- gult. Phosphinorange er et lyserødt Pulver og behøver til sin Opløsning 500 Dele Vand, hvori det opløses ved Kog- ning. Farven er meget livlig og bestandig, og den taber ikke i Intensitet ved Tørring; finder man den for livlig, kan den afdæmpes ved bagefter at anvende en fortyndet Opløsning af tvechromsur Kali. Philadelphiagult er den nu saa almindelig anvendte orangegyldne Læderfarve. Man opløser i Del i 300 Dele Vand og farver med denne Op- løsning ligesom ovenfor. Rødbrunt fremstilles med Berlinerbrunt Nr. 9. Rent Orange med Corallin, som opløses i 150 Dele Vand; da Corallin paa Læder falmer meget let, maa det dermed farvede Læder arbejdes færdig og tørres hurtig. Til mørkt mat blaat tages Marineblaat; til lyseblaat Vandblaat b ; til lyseblaat med en rødlig Nuance Vandblaat r. Til grønt anbefales Methylgrønt, der særlig paa Grund af dets billige Pris egner sig meget godt til at give det paa sædvanlig Maade med Indigo og Gultræ farvede Læder en livligere Tone. Til violette Farver egne de forskjellige Sorter Methylviolet sig bedst, da de dækker godt paa Læder, saa at man kan anvende selv meget urene Skind til disse Farver. De lysere Sorter Platlæder og Linehuder, som navnlig benyttes med gule og orange Farvetoner, blev tidligere hovedsagelig fremstillede med Plantefarvestoffer: Gultræ, Fustiktræ og Rødtræ. Forud for Farvningen gik en Grun- dering med Alun. Kun med stort Besvær og megen Omhu kunde man opnaa, at Huderne paa alle Steder viste en ensartet Farvetone. Nu opnaar man det meget lettere med