Garveriet
En Haandbog For Garvere

228 rettere den Forbindelse, hvori det forekommer i Dégrasen, der er det garvende Stof ved Semsgarvningen, godtgjorde Simand temmelig tydelig ved et Forsøg, hvor et Stykke renset og afhaaret Raahud blev smurt stærkt ind med Dégras og derpaa hængt op til Tørring. Efter Tørringen viste det sig i Snittet som garvet fra Kjødsiden og ind til Midten, hvorimod den anden Halvdel fra Midten og ud mod Narven havde beholdt Karakteren af raa Hud. Efter at det overskydende Fedtstof var extraheret med Petroleums- æther, viste Grændsen mellem den raa og den garvede Del sig endnu tydeligere, den sidste viste sig i Karakteren ganske ligesom Semslæder og af en gullighvid Farve; havde han benyttet et Stykke Skind, hvor Narven var spaltet fra, som man bruger ved Semsgarvningen, havde han rimeligvis paa denne Maade kunnet faa det helt omdannet til Sems- læder. Ved at analysere det med Petrolemsæther extra- herede Fedtstof overbeviste Simand sig om, at det indeholdt 2 Procent mindre Dégrasin end den Dégras, der var brugt til Smøringen, oprindelig havde indeholdt i vandfri Til- stand. Der var altsaa en Del af Dégrasinforbindelsen, der var optaget og kemisk bunden af Huden, thi at den For- bindelse, hvori Dégrasinet forekommer i Dégras, i fri Til- stand er letopløselig i Petroleumsæther, havde han i For- vejen overbevist sig om. Samtidig med, at man herved har faaet en værdifuld Oplysning angaaende Semsgarvningens Theori, har Simands Forsøg givet en Forklaring paa den store Værdi, som Dégrasen har som Smøremiddel for Overlæder. Selv om Overlæderet nemlig er fuldkommen gart i almindelig Forstand, vil det dog i Reglen indeholde en hel Del Fibre, som ikke ere helt mættede med Garve- stof, og Dégrasens særlige Virkning ved Smøringen af Overlæder vil derfor bestaa i en Art Eftergarvning, ved hvilken disse Fibre forbinde sig med den i Dégrasen indeholdte Dégrasinforbindelse, hvorved hele Læderet an- tager lidt af Semslæderets Karakter, hvis Hovedkjendetegn er en høj Grad af Smidighed og Bøjelighed, altsaa netop de Egenskaber, som man ønsker og af Erfaring véd, at man opnaar ved at smøre Overlæder med Dégras. Simand kom ved sine Undersøgelser til den Erkjen- delse, at Dégrasinet var kvælstofholdigt. Han antager der- for, at det dannes ved en Proces, i hvilken baade Trannens og ogsaa Hudens Bestanddele tage Del. For denne An- skuelse taler ogsaa den Omstændighed, at man i adskillige