Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
I4(ie Kapitel.
Mineralgarvet Læder.
Ved mineralgarvet Læder maa ifølge selve Navnets
Betydning förstaas Læder, der er garvet alene med Stoffer
af uorganisk Oprindelse, Salte, Syrer og Baser, uden An-
vendelse af saadanne Produkter af organisk Oprindelse som
Fedtstoffer og Bark eller de øvrige vegetabilske Garve-
materialer. Man burde derfor naturligvis først og fremmest
henregne det hvidgarvede Læder hertil, men Hvidgarvningen
har fra gammel Tid haft Hævd paa et bestemt afsluttet
Omraade, baade hvad dens Produkters Egenskaber og An-
vendelse angaar, og ogsaa med Hensyn til dens Dyrkere,
der som Regel kun befattede sig med dette bestemte Haand-
væik. Da der saa i den sidste Halvdel af dette Aarhun-
drede er fremkommet forskjellige, mere eller mindre heldige
Forsøg paa at anvende andre uorganiske Salte i Steden for
eller sammen med de i Hvidgarveriet benyttede for derved
at fremstille Læder, som i sine Egenskaber saavel som i
sit Udseende nærmede sig mere til det lohgarvede Læder,
har disse Garvemethoder faaet Fællesbetegnelsen »Mineral-
garvning«, hvorunder man i daglig Tale ikke henregner
Hvidgarvningen.
Virkningerne af det for Hvidgarvningen ejendommelige
Salt, Alun, er omtalt i ilte Kapitel. Dets karakteristiske
kemiske Virkning beror paa, at det er et Lerjordsalt, thi
som omtalt kan man anvende andre Lerjordsalte, svovlsur
eller eddikesur Lerjord i dets Sted uden at forandre Egen-