Garveriet
En Haandbog For Garvere

239 skaberne hos det fremstillede Læder. Nu lærer Kemien os, at Lerjord kan betragtes som Type for en hel Række af svage Baser, der have en stor Del Egenskaber fælles og derfor siges at være nær beslægtede med hverandre i kemisk Henseende. De vigtigste af disse ere foruden Lerjorden Jerntveilte, Chromtveilte og Mangantveilte, og det er derfor navnlig Saltene af disse Baser, særlig de to førstnævnte, som man ved Mineralgarvningen har haft sin Opmærksom- hed henvendt paa. Jern- og Chromtveiltesalte, f. Ex. Jern- og Chromalun kan saaledes anvendes i Steden for alminde- lig Alun, de absorberes af Huden paa samme Maade og under Nærværelse af almindelig Kogsalt giver de et lig- nende blødt og smidigt Læder. Uden Salt bliver Læderet haardt og skørt. I alle Tilfælde kan en stor Del af Garve- midlet fjærnes ved Udvaskning med Vand. Garvningen kan gjøres mere varig ved før Tørringen at lade Læderet passere gjennem en svag Sodaopløsning eller endogsaa gjennem Kalkvand, der bundfælder Lerjord-, Jerntveilte- eller Chromtveiltesaltene i basisk Form paa Hudfibrene. En Sæbeopløsning kan ogsaa benyttes, hvorved der dannes stearinsure og oliesure Salte af Lerjord, Jerntveilte og Chromtveilte, hvilke Salte besidde en høj Grad af Sejghed og Modstandskraft mod Vand. Saa vidt vides, er der endnu ikke bleven fremstillet nogen Slags Mineralgarvning, som ikke ved Behandling først med fortyndet Syre og derefter med kogende Vand afgiver Lim; men dette er snarere en Fordel end en Ulempe, da Læderaffaldet saa kan benyttes som Limgods. Der synes ikke at være noget til Hinder for, at godt og durabelt Læder baade til Overlæder i Fodtøj og til mange mekaniske Formaal jo meget godt maa kunne fremstilles med Jerntveilte- og Chromtveiltesalte i Forbindelse med Kogsalt. Hvis man ogsaa benyttede Æggeblomme og Mel vilde man faa et lignende Produkt ud som >Kalvekidskind«. Jerngarvet Læder kan naturlig- vis farves sort med et Udtræk af Galæbler eller et eller andet Garvemateriale eller af Blaatræ. Jernforiltesalte have ingen garvende Egenskaber. Hvis man i Steden for at anvende neutrale Jernsalte benyttede basiske Jerntveiltesalte, (der kunne fremstilles ved at opløse Jerntveiltehydrat i Opløsninger af de neutrale Jerntveiltesalte, eller ved at ilte Jernforiltesalte, som f. Ex. Jernvitriol, med Manganoverilte eller Salpetersyre) vilde be- tydelig større Kvanta af disse kunne optages af Huden, og