Garveriet
En Haandbog For Garvere

241 Kali, Natron og Magnesia i varierende Mængdeforhold. Disse Salte har en meget stærk hærdende Evne paa dyriske Væv, og naar de blandes med Lim (Gelatine) og udsættes for Lysets Paavirkning eller Behandling med Syrer, blive de reducerede, idet de samtidig gjør Gelatinen uopløselig selv i varmt Vand, en Egenskab, som man har gjort Brug af i Fotografiens Tjeneste. Dette skyldes sandsynligvis Dannelsen af Chromtveiltesalte, der, som ovenfor anført, have en lignende garvende Virkning som Lerjordsaltene, men blot mere kraftig. Hvorledes dette nu end forholder sig, afviger Virkningen af tvechromsur Kali, der udsættes for Lyset sammen med Gelatine, i betydelig Grad fra Virk- ningen af i Forvejen dannede Chromtveiltesalte, idet Gela- tinen i det første Tilfælde bliver ude af Stand endog til at svulme op og blive blød i varmt Vand, hvorimod den i det andet Tilfælde vel bliver uopløselig men svulmer op i meget betydelig Grad. Brugen af tvechromsur Kali til Garv- ning er iøvrigt tidligere bleven patenteret af Caval in, der benyttede det sammen med Alun og Kogsalt med Tilføjelse af en vis Mængde Jernvitriol for at reducere Chromsyren og for at give Læderet en Farve, som mere lignede det barkgarvede Læders. Dr. Heinzerling bruger metallisk Zink, tilsat til Alun- og Kogsaltopløsningen, for at befordre Udfældningen af de basiske Lerjordsalte paa Hudfibrene. Det samme Stof blev benyttet paa lignende Maade af Jennings (Patent 1861) men med det Formaal at blege Skindene. Gul og rød Blod- ludsalt (Ferrocyankalium og Ferridcyankalium) benyttes ogsaa undertiden blandede i Opløsningerne for at sætte Læderet i Stand til at farves sort med Jernopløsninger, idet der udfældes Berlinerblaat inde i Huden. For at fixere Garvningen paa Fibrene og forhindre, at den udvaskes, an- befales Brugen af Chlorbarium, Blysukker og Sæbeopløs- ning; det sidste Stof har været patenteret til det samme Formaal først af Knapp og senere af Jennings og flere andre. For at gjøre Læderet vandtæt mætter man det til Slut- ning med Opløsninger af Paraffin, Stearin eller andre Fedt- stoffer eller Kulbrintearter (Harpix anvendes ogsaa, endskjønt det ikke nævnes i Patentet) i Petroleumsæther eller lignende Opløsningsmidler. Saaledes er det oprindelige Patent, der, som det vil ses, snarere er en Kombination af ældre Methoder end 16