Garveriet
En Haandbog For Garvere

 253 til den Kraft, de skulle overføre, og det er mere økonomisk baade med Hensyn til Bekostning og Kraft at benytte brede enkelte Remme end dobbelte af samme Styrke. Hvis en Remskive ikke er bred nok til at bære en saa bred Rem, som der af Hensyn til Kraften udkræves, kan man lægge en anden Rem udenpaa den første, og den vil da udføre sin Andel af Arbejdet. Remmene bør af og til vaskes med Sæbe og lunkent Vand og smøres med Torsketran, men hvis de ei'e tilstrækkelig brede, behøver man ikke, for at forhindre dem i at glide paa Skiverne, at anvende Harpix eller andre friktionsforøgende Midler. Maskinfabrikanter for- synde sig ofte i denne Henseende, idet de gjøre Remskiverne for smaa baade i Bredde og Diameter. Det Antal Hestekræfter, som en Rem er i Stand til at overføre, afhænger naturligvis i høj Grad af Omstændig- . , a-v nederne, men kan tilnærmelsesvis sættes lig med 66000 hvor a er Arealet af Berøringsfladen mellem Remmen og den mindste Remskive, v Remmens Hastighed i Fod pr. Minut. En anden Regel er, at med en Hastighed af 1000 Fod i Minutet vil hver Tomme af Remmens Bredde kunne overføre 2*/2 Hestes Kraft paa Metal-Remskiver eller 5 paa Træskiver, ved hvilke Adhæsionen (den Kraft, som forhindrer Glidning) mellem Rem og Skive er størst. Adhæsionen kan ogsaa forøges ved at overtrække Remskiverne med Læder eller Kautschuck. Begge Regler forudsætte naturligvis, at Remmen er stærk nok. En Hestekraft skal kunne overføres af en Rem med 1000 Fods Hastighed paa en Remskive af c. 30 Pd.s Vægt. En god enkelt Rem skal ikke kunne briste for mindre Træk end goo Pd. pr. Tomme af dens Bredde og skal under selve Arbejdet kunne taale omtrent Vig saa stort Træk. Biaxlerne og Maskiner med stor Hastighed saasom Des- integratorer, Udstødningsmaskiner o. a. skulle kunne løbe uden betydelig Larm eller Rystelse; hvis saadan forekommer, er det almindeligvis Tegn paa, at den roterende Del af Ma- skinen ikke er ordenlig afballanceret. I saa Tilfælde maa man tage Axlen ud af dens Lejer og lægge den paa to nøjagtig vandret stillede skarpe Kanter, der anbringes parallel med hinanden i passende Afstand, den vil da dreje sig, til den tungeste Del vender nedad, og man kan nu tilføje eller borttage Vægte, indtil den bliver liggende i enhver Stilling, man giver den. Paa denne Maade, meddeler Procter, at han