Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
253
til den Kraft, de skulle overføre, og det er mere økonomisk
baade med Hensyn til Bekostning og Kraft at benytte brede
enkelte Remme end dobbelte af samme Styrke. Hvis en
Remskive ikke er bred nok til at bære en saa bred Rem,
som der af Hensyn til Kraften udkræves, kan man lægge
en anden Rem udenpaa den første, og den vil da udføre
sin Andel af Arbejdet. Remmene bør af og til vaskes med
Sæbe og lunkent Vand og smøres med Torsketran, men
hvis de ei'e tilstrækkelig brede, behøver man ikke, for at
forhindre dem i at glide paa Skiverne, at anvende Harpix
eller andre friktionsforøgende Midler. Maskinfabrikanter for-
synde sig ofte i denne Henseende, idet de gjøre Remskiverne
for smaa baade i Bredde og Diameter.
Det Antal Hestekræfter, som en Rem er i Stand til at
overføre, afhænger naturligvis i høj Grad af Omstændig-
. , a-v
nederne, men kan tilnærmelsesvis sættes lig med 66000
hvor a er Arealet af Berøringsfladen mellem Remmen og
den mindste Remskive, v Remmens Hastighed i Fod pr.
Minut. En anden Regel er, at med en Hastighed af 1000
Fod i Minutet vil hver Tomme af Remmens Bredde kunne
overføre 2*/2 Hestes Kraft paa Metal-Remskiver eller 5 paa
Træskiver, ved hvilke Adhæsionen (den Kraft, som forhindrer
Glidning) mellem Rem og Skive er størst. Adhæsionen kan
ogsaa forøges ved at overtrække Remskiverne med Læder
eller Kautschuck. Begge Regler forudsætte naturligvis, at
Remmen er stærk nok. En Hestekraft skal kunne overføres
af en Rem med 1000 Fods Hastighed paa en Remskive af
c. 30 Pd.s Vægt. En god enkelt Rem skal ikke kunne briste
for mindre Træk end goo Pd. pr. Tomme af dens Bredde
og skal under selve Arbejdet kunne taale omtrent Vig saa
stort Træk.
Biaxlerne og Maskiner med stor Hastighed saasom Des-
integratorer, Udstødningsmaskiner o. a. skulle kunne løbe
uden betydelig Larm eller Rystelse; hvis saadan forekommer,
er det almindeligvis Tegn paa, at den roterende Del af Ma-
skinen ikke er ordenlig afballanceret. I saa Tilfælde maa
man tage Axlen ud af dens Lejer og lægge den paa to
nøjagtig vandret stillede skarpe Kanter, der anbringes parallel
med hinanden i passende Afstand, den vil da dreje sig, til
den tungeste Del vender nedad, og man kan nu tilføje eller
borttage Vægte, indtil den bliver liggende i enhver Stilling,
man giver den. Paa denne Maade, meddeler Procter, at han