ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
254 har maattet tilføje over 2 Pd. Jern til Tromlen af en Ud- stødemaskine, førend der blev tilvejebragt Ligevægt og en meget ubehagelig Rystelse i Maskinen derved ophævet. Naturligvis bør alt Maskineri have saa solide Funda- menter som mulig; og hvis Omstændighederne tillade det, bør de fleste Maskiner anbringes i Stueetagen. Ved Op- stilling af Barkmøller vil det dog ofte være heldigst at an- bringe dem højere oppe i Bygningerne, saa at det malede Materiale ved sin egen Vægt kan glide ned ad* Skraaplan eller Rende til det Sted, hvor det skal anvendes. En anden Fremgangsmaade er at anbringe Møllen i Stueetagen, og hejse den malede Bark op ved et Paternosterværk. Bedst lader dette sig udføre ved at lade Garvematerialiet falde fra Møllen lige ned i Paternosterværkets Bægre; kan dette ikke ské, maa det kastes ind i disse med en Skovl, da Bægrene ikke kunne tage malet Bark op hverken fra en Bunke, eller naar den tilføres ved Hjælp af en Transportskrue, i mange Tilfælde er derfor saadanne Elevatorer slet ikke praktiske Ved et Barkmølleanlæg, som Procter i sin Tid gav Tegning til, blev det umalede Materiale nede i Kjælderen fyldt i en Jernvogn, som derpaa blev hængt op under et Jernaag, der kunde hejses op langs ad to lodrette Skinner helt op til Bygningens Loft, ved at man trak i en Bremseindretning. Naar Vognen var kommen helt op, væltede den af sig selv sit Indhold ud i en stor tragtformig Fyldekasse, hvorefter den paany rejste sig og gik ned for at modtage den næste Last. I Bunden af den nævnte Fyldetragt var der anbragt Skod, gjennem hvilke man kunde lade Materialet afvexlende løbe ud paa to Rystesigter, af hvilke den ene førte det til en Desintegrator, den anden til et Knuseværk med riflede Valser (en Form af Barkmølle, som er en hel Del anvendt i England). Begge disse lod det malede Materiale gjennem Jernrender løbe ud i store tragtformige Beholdere paa den udvendige Side af Gavlen paa Bygningen, fra hvilke pulver- formet Materiale som Myrobalaner og Valonea kunde løbe lige ned i nedenunder opstillede Vogne. Det er meget at anbefale at anbringe saadanne Beholdere udenfor Hoved- bygningen og adskilt fra denne ved en Brandmur. Det skal anføres, at Procter i al Fald ingensinde véd at berette noget Tilfælde, hvor Desinteg.ratorer, der malede Garvematerialier, har foraarsaget Ildsvaade, hvorimod han omtaler, at en Carter’s Desintegrator, der anvendtes til at male brændte Ben i en Gjødningsfabrik, gjentagne Gange har ophedet