Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
andet, og eftersom det er Spejlbark eller Stambark, man
har for sig.
Egetræextrakt. Af Egetræ , navnlig Affald ved Sav-
værker, ureelle knudrede Stykker o. lign, fremstilles i
store Fabriker i Slavonien og i Frankrig en Garvestofextrakt,
som synes at skulle faa ikke ringe Betydning i det mo-
derne Garveri. Egetræet, som i sig selv indeholder ca.
2 pCt. Garvestof og ca. i pCt. opløseligt Ikkegarvestof,
findeles ved særlige Maskiner og extraheres derefter paa
rationel Maade, hvorved faas en Extrakt, der i vandfri
Tilstand vilde indeholde ca. 51 pCt. Garvestof,. ca. 38 pCt.
opløseligt Ikkegarvestof og 4—5 pCt. uopløselige Stoffer,
og som i en Styrke af 250 Baumé indeholder ca. 55 pCt.
Vand, ca. 24—27 pCt. Garvestof, 8—18 pCt. opløseligt
Ikkegarvestof og 1—2 pCt. uopløselige Stoffer. Den ansés
for i Kombination med Egebark at egne sig særlig til
Underlæders-Garvning. Prisen paa den 250 Baumé stærke
Extrakt er ca. 14 Kr. pr. 100 Pd.
Galæbler. Ordet »Galæbler« betyder oprindelig de
Udvæxter paa Planter, som fremkomme ved Stikket af et
Insekt, der vil lægge sine Æg deri. Disse Gevæxter ansés
almindeligvis for at være en sygelig Udvikling af Plantens
Væv, som frembringes ved et Slags Giftstof, som Insektet
afsondrer. Denne Anskuelse er bleven bestreden af Plante-
morphologen A. S. Wilson, som mener, at alle Galæbler
oprindelig er Blad- eller Frugtknopper, som kun er abnormt
udviklede ved Indbringelsen af et fremmed Legeme; han
støtter denne Paastand paa forskjellige tnorphologiske Un-
dersøgelser, som vi her ikke skulle komme nærmere
ind paa.
De hyppigste Arter af Galæbler, som gaa i Handelen,
er Ege-Gal æbler og kinesiske Galæbler.
Ege-Galæbler, aleppiske eller tyrkiske Gal-
æbler. Disse fremkomme vedStikket af en Hveps, Cynips
(Diplolepsis) Gallæ tinctoriæ, paa en Eg, Quercus lusitanica
var. infectoria (Q. infectoria), et buskagtig Træ, der voxer
i Grækenland, Cypern, Lilleasien og Syrien, og sandsynlig-
vis ogsaa paa andre Egearter eller -varieteter. Huninsektet
har en tynd Læggebraad, hvormed den gjennemborer de
unge Skud af Træet og lægger sine Æg deri. Midt i det
udvoxede Galæble kommer Larven saa frem og gjennem-
gaar sin Forvandling, indtil den efter 5—6 Maaneders
Forløb bliver til et vinget Insekt og borer sig et cylindrisk