Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
(ved den ungarske) til 16,23 (ved den franske) og i Gjen-
nemsnit 13,50; og endelig varierede Indholdet af opløselig
Ikkegarvestof fra 4,34 (ved den ungarske) til 6,65 (ved en
dansk Bark) med 5,63 som Middeltal.
Af foranstaaende Tabel synes at fretngaa, at den
franske Bark skulde være den bedste i Henseende til
Kvalitet, derefter kommer den tyske og saa den danske,
uden at dog Forskjellen paa disse tre Landes Bark er
synderlig stor; men herfra er der et ikke ubetydeligt Spring
ned til den svenske og den ungarske, af hvilke den første
synes at være den bedste. Man bør ved ovenstaaende Tal-
angivelser lægge Mærke til, at Beregningerne er foretagne,
efter at Barken var fuldstændig tørret og altsaa slet intet
Vand indeholdt; dette er naturligvis ikke Tilfældet med
Barken, naar man kjøber den, idet den da som Regel
indeholder fra 13 til 20 pCt. Vand; naar der altsaa f. Ex.
i Tabellen angives, at den danske Bark i vandfri Tilstand
indeholder gjennemsnitlig 14,5 pCt, Garvestof, vil dette
svare til et Garvestofindhold af I2.18 pCt., naar Barken
indeholder 16 pCt. Vand. Dette stemmer nu ikke med
den danske Egebarks virkelige Kvalitet, idet denne gjennem-
snitlig er lidt lavere, men nogen absolut ufejlbarlig Dom
over et Garvemateriales Kvalitet kan man jo heller ikke
faa ved at tage Gjennemsnit af kun 3 Prøver.
Endnu en Ting lærer man af disse Forsøg, som ikke
er uden Interesse: Det viste sig nemlig, at hvad enten den
undersøgte Bark indeholdt meget eller lidt Garvestof, saa
var Forholdet mellem Garvestof og opløseligt Ikkegarvestof
altid temmelig konstant, idet Garvestoffet ved dem alle-
sammen udgjorde temmelig nøjagtig de 70 pCt. af samtlige
organiske Extraktivstoffer. Da nu Egenskaberne ved det
Læder, der garves med et saadant Garvemateriale, netop
for en meget stor Del afhænge af Forholdet mellem
Garvestof og syredannende Stof, saa følger heraf, at hvad
enten man arbejder med en rigere eller en ringere Barksort,
saa faar man dog stadig det samme Produkt, naar man
bærer sig ens ad. Dette er maaske en af de Egen-
skaber ved Egebarken, som mest af alle har bidraget til
det store Fortrin, man giver den fremfor næsten alle andre
Garvematerialer.
Prisen paa Egebark kan vel gjennemsnitlig sættes til
4 Kr. pr. 100 Pd. noget varierende fra det ene Aar til det