ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
19 (ved den ungarske) til 16,23 (ved den franske) og i Gjen- nemsnit 13,50; og endelig varierede Indholdet af opløselig Ikkegarvestof fra 4,34 (ved den ungarske) til 6,65 (ved en dansk Bark) med 5,63 som Middeltal. Af foranstaaende Tabel synes at fretngaa, at den franske Bark skulde være den bedste i Henseende til Kvalitet, derefter kommer den tyske og saa den danske, uden at dog Forskjellen paa disse tre Landes Bark er synderlig stor; men herfra er der et ikke ubetydeligt Spring ned til den svenske og den ungarske, af hvilke den første synes at være den bedste. Man bør ved ovenstaaende Tal- angivelser lægge Mærke til, at Beregningerne er foretagne, efter at Barken var fuldstændig tørret og altsaa slet intet Vand indeholdt; dette er naturligvis ikke Tilfældet med Barken, naar man kjøber den, idet den da som Regel indeholder fra 13 til 20 pCt. Vand; naar der altsaa f. Ex. i Tabellen angives, at den danske Bark i vandfri Tilstand indeholder gjennemsnitlig 14,5 pCt, Garvestof, vil dette svare til et Garvestofindhold af I2.18 pCt., naar Barken indeholder 16 pCt. Vand. Dette stemmer nu ikke med den danske Egebarks virkelige Kvalitet, idet denne gjennem- snitlig er lidt lavere, men nogen absolut ufejlbarlig Dom over et Garvemateriales Kvalitet kan man jo heller ikke faa ved at tage Gjennemsnit af kun 3 Prøver. Endnu en Ting lærer man af disse Forsøg, som ikke er uden Interesse: Det viste sig nemlig, at hvad enten den undersøgte Bark indeholdt meget eller lidt Garvestof, saa var Forholdet mellem Garvestof og opløseligt Ikkegarvestof altid temmelig konstant, idet Garvestoffet ved dem alle- sammen udgjorde temmelig nøjagtig de 70 pCt. af samtlige organiske Extraktivstoffer. Da nu Egenskaberne ved det Læder, der garves med et saadant Garvemateriale, netop for en meget stor Del afhænge af Forholdet mellem Garvestof og syredannende Stof, saa følger heraf, at hvad enten man arbejder med en rigere eller en ringere Barksort, saa faar man dog stadig det samme Produkt, naar man bærer sig ens ad. Dette er maaske en af de Egen- skaber ved Egebarken, som mest af alle har bidraget til det store Fortrin, man giver den fremfor næsten alle andre Garvematerialer. Prisen paa Egebark kan vel gjennemsnitlig sættes til 4 Kr. pr. 100 Pd. noget varierende fra det ene Aar til det