Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
261
Mængder Fugtighed end koldere, og derfor maa man, naar
man vil fremskynde Tørringen, opvarme Tørrestuerne. Men
man maa tillige sørge for stadig Træk, d. v. s. Fornyelse
af Lutten, thi selv om Luften er nok saa varm, vil den,
naar den staar stille i et med vaade Sager opfyldt Rum,
snart mætte sig med Fugtighed, saa den ikke kan tørre
mere, den maa altsaa skaffes bort og erstattes af ny Luft.
Naar Luften varmes, udvider den sig, den bliver derved
lettere og stræber altsaa at stige tilvejrs. Tænke vi os nu
en saadan opadstigende Luftstrøm, som kom ind og blev
varmet af Damprørene under eller tæt ved Gulvet i Tørre-
stuen, saa skulde man jo tro, at naar man blot anbragte
Huller i eller tæt ved Loftet, som Luften kunde komme ud
af igjen, vilde Strømmen holde sig vedlige af sig selv, men
idet Luften optager Vanddampene fra det vaade Læder, af-
køles den, thi ved Fordampningen bindes der Varme, og
uagtet Vanddampene ere lettere end Luften, bliver den
fugtighedsmættede Luft dog paa Grund af Afkølingen
tungere end den tørre, den vil danne en nedadgaaende Luft-
strøm, som modvirker og vanskeliggjør den opadstigende.
Disse Ulemper er der ved al Tørring i lukkede Rum, og
de søges undgaaede paa forkjeilige Maader. I Maltkøllerne
i Bryggerier, hvori den vaade Malt tørres ved opvarmet
Luft, suger man den fugtige, tunge Em bort gjennem et
opadvendt Rør foroven, idet man anbringer en Blikskorsten
fra Ildstedet inden i Emrøret, hvorved Emmen i dette op-
varmes og faar Fart opad. Man maa altsaa varme Luften
igjen efter Tørringen blot for at blive af med den, og her
er der endda 7 ale om meget høje snevre Rum, hvori Trækken
lettere faar Fart ligesom i en Skorsten, men det er rigtig-
nok ogsaa betydelig større Vandmængder, der skulle for-
dampes, end ved Lædertørringen. I Amerika bygges ofte
Lædertørrestuerne i Form af høje Taarne med mange Etager,
afdelte med Tremmegulve. Forneden er der Damprør og
Tilgang for Luften, foroven Udtræk for denne. Saadanne
Taarne (Fig. 45) kunne være delt ved lodrette Skillerum
igjennem hele Taarnets Højde i flere Afdelinger, af hvilke
hver Afdeling fyldes paa én Gang med Læder, som saa
tørres færdigt i Løbet af 10 Døgn, idet man først varmer
efter det tredje. En Methode, som synes at være overmaade
rationel, er Wilsons, ved hviken Damprørene ere anbragte
for sig ovenover hverandre i et smalt lodret Kammer ved
Siden af Tørrestuen. Luften kommer ind forneden i Varme-