Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De ovenfor givne Udtalelser om de 3 Stoffers for-
skellige Evner til at trænge ind i Hudfibrene ere byggede
paa mikroskopiske Undersøgelser af Hud, der var behandlet
med disse Stoffer, og hvoraf Eitner endog har taget mikro-
fotografiske Billeder af 2400 Ganges Forstørrelse. Det har
her vist sig, at det! lyse Quebrachogarvestof, der efter Eit-
ners Erfaring er det af alle Garvestoffer, der hurtigst gjennem-
trænger Hudvævet og selve Fibrenes Masse, i hvilken Hen-
seende det endogsaa overgaar Garvestoffet i Sumach, at
dette paa de mikroskopiske Billeder helt har gjennemtrængt
de fineste Elementærfibre, medens Mellemrummene mellem
disse, de Veje, ad hvilke Garvestoffet har trængt sig ind,
alle ere aabne. Ser man paa Billeder af Hud, der. er be-
handlet med det 2det Garvestof, viser det sig, at de gjennem-
skaarne Fibre ere ganske raa, Garvestoffet har ikke trængt
ind i deres Indre, hvorimod de middelfine og grovere
Mellemrum mellem Fibrene ere udfyldte af det mørke
Garvestof. At dette dog ikke en Gang formaar at trænge
ind og udfylde de allerfineste Mellemrum mellem Elementær-
fibrene, sér man bedst ved at betragte et mikroskopisk
Billede af Hud, som er behandlet med en Blanding af begge
Garvestofferne. Man sér der Elementærfibrene udfyldte i
deres Indre med det lyse Garvestof og de grovere Mellem-
rum fyldte med det mørke, hvorimod de fineste Mellemrum
ere tomme. Man har heri en fuldgyldig Forklaring paa,
hvorfor man ved de Forsøg, der blev anstillede, aldrig
kunde opnaa at fremstille et tilfredsstillende Underlæder
med Quebracho alene; man fik altid et løst og svampet
Produkt, fordi de to virksomme garvende Stoffer i Quebra-
choen stod i for stor indbyrdes Afstand med Hensyn til
deres Evne til at gjennemgarve Huden og fylde Hudvævet
op. Tidligere havde man sagt, at Quebracho ikke egnede
sig til Underlædersgarvning, fordi det indeholdt for lidt Kul-
hydrater (Sukkerarter), som ved Gjæring kunde danne Syrer,
og dette er ogsaa rigtigt, for saa vidt som Tilstedeværelsen
af Syrer er nødvendig eller i det mindste i høj Grad ønskelig
ved Fremstillingen af fast Underlæder. Men medens man
i andre Tilfælde, hvor der var for lidt syredannende Stoffer
i Bryen, havde kunnet hjælpe sig ved at tilvejebringe Syrer
ad kunstig Vej, enten ved Tilsætning af Druesukker eller
druesukkerholdige Plantestoffer, som kunde danne Syrer
ved Gjæring, eller ligefrem ved at sætte de færdigdannede
Syrer til Bryen, og derved havde opnaaet tilfredsstillende