ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
De ovenfor givne Udtalelser om de 3 Stoffers for- skellige Evner til at trænge ind i Hudfibrene ere byggede paa mikroskopiske Undersøgelser af Hud, der var behandlet med disse Stoffer, og hvoraf Eitner endog har taget mikro- fotografiske Billeder af 2400 Ganges Forstørrelse. Det har her vist sig, at det! lyse Quebrachogarvestof, der efter Eit- ners Erfaring er det af alle Garvestoffer, der hurtigst gjennem- trænger Hudvævet og selve Fibrenes Masse, i hvilken Hen- seende det endogsaa overgaar Garvestoffet i Sumach, at dette paa de mikroskopiske Billeder helt har gjennemtrængt de fineste Elementærfibre, medens Mellemrummene mellem disse, de Veje, ad hvilke Garvestoffet har trængt sig ind, alle ere aabne. Ser man paa Billeder af Hud, der. er be- handlet med det 2det Garvestof, viser det sig, at de gjennem- skaarne Fibre ere ganske raa, Garvestoffet har ikke trængt ind i deres Indre, hvorimod de middelfine og grovere Mellemrum mellem Fibrene ere udfyldte af det mørke Garvestof. At dette dog ikke en Gang formaar at trænge ind og udfylde de allerfineste Mellemrum mellem Elementær- fibrene, sér man bedst ved at betragte et mikroskopisk Billede af Hud, som er behandlet med en Blanding af begge Garvestofferne. Man sér der Elementærfibrene udfyldte i deres Indre med det lyse Garvestof og de grovere Mellem- rum fyldte med det mørke, hvorimod de fineste Mellemrum ere tomme. Man har heri en fuldgyldig Forklaring paa, hvorfor man ved de Forsøg, der blev anstillede, aldrig kunde opnaa at fremstille et tilfredsstillende Underlæder med Quebracho alene; man fik altid et løst og svampet Produkt, fordi de to virksomme garvende Stoffer i Quebra- choen stod i for stor indbyrdes Afstand med Hensyn til deres Evne til at gjennemgarve Huden og fylde Hudvævet op. Tidligere havde man sagt, at Quebracho ikke egnede sig til Underlædersgarvning, fordi det indeholdt for lidt Kul- hydrater (Sukkerarter), som ved Gjæring kunde danne Syrer, og dette er ogsaa rigtigt, for saa vidt som Tilstedeværelsen af Syrer er nødvendig eller i det mindste i høj Grad ønskelig ved Fremstillingen af fast Underlæder. Men medens man i andre Tilfælde, hvor der var for lidt syredannende Stoffer i Bryen, havde kunnet hjælpe sig ved at tilvejebringe Syrer ad kunstig Vej, enten ved Tilsætning af Druesukker eller druesukkerholdige Plantestoffer, som kunde danne Syrer ved Gjæring, eller ligefrem ved at sætte de færdigdannede Syrer til Bryen, og derved havde opnaaet tilfredsstillende