ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
IO co Resultater, havde den samme Fremgangsmaade dog ikke ført til noget ved Underlædersgarvningen med Quebracho. Der manglede aabenbart selve Quebrachoets Garvestoffer et »vist Noget«, uden hvilket man ikke kunde garve fast Underlæder med det. Eitners mikroskopiske Undersøgelser viser klart, hvad dette manglende Noget er, nemlig et Garvestof, som kan udfylde den store Afstand mellem Quebrachoens 2 garvende Stoffer, og som uden at følge det lyse Quebracho-Garvestof paa dets dybt indtrængende Veje ind i Hudfibrenes Indre formaar at udfylde de Mellem- rum, som det lyse Quebrachogarvestof lader staa aabne, men som dog ere for fine til, at det mørke Quebracho- garvestof kan trænge ind i dem. Det Garvestof, som det ligger nærmest at tilkjende denne Mission, er Egebarkens Garvestof. Om dette bemærker Eitner, at omendskjøndt det heller ikke er noget enkelt Stof, men mindst bestaår af to forskjellige Stoffer, saa ligge disses Egenskaber i Hen- seende til Garveevne, respektive Indtrængen i Hudvævet og Udfyldning af dette meget nær ved hinanden, saa at deres Virkning næsten er ganske ens og baade indtrængende og fyldende paa en saadan Maade, at det ligesom a priori synes lagt tilrette for Garveprocessen, et Forhold, som ikke forekommer ved noget andet Garvemateriale. Denne Egen- skab i Forbindelse med, at den, hvor det behøves, kan danne Syre, kan Egebarken takke for den høje Vurdering, den nyder, og som den næppe nogensinde vil miste. Den er ogsaa det mest bekvemme Garvemateriale, da dens Garve- og Extraktivstofifer besidde alle de Egenskaber, som Garveprocessen fordrer, i regelmæssig Fordeling, og dåden i ingen Henseende virker extremt. Men netop derfor virker den ogsaa langsommere, da den saa at sige Skridt for Skridt maa bane sig sin Vej ind i Hudens Indre. Betragter man nu et mikroskopisk Billede af Læder,, der udelukkende er garvet med Egebark, viser det sig, at Elementærfibrene ere regelmæssigt, men ikke nær saa inten- sivt gjennemtrukne med Garvestof, som Tilfældet er ved det lyse Quebrachogarvestof, men desuden ere alle Mellem- rummene mellem Fibrene, saavel de finere som de grovere, regelmæssigt udfyldte, saa at man faar et Billede af en høj Grad af Ensartethed i Garvningen. Men paa en anden Maade forholder det sig, naar det lyse Quebrachogarvestof har faaet Lov at virke forud for Egebarkens Garvestof j dette, som ellers kun skrider langsomt frem, finder i saa