Garveriet
En Haandbog For Garvere
Forfatter: V. Bøgh
År: 1896
Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 675.024
Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IO
co
Resultater, havde den samme Fremgangsmaade dog ikke
ført til noget ved Underlædersgarvningen med Quebracho.
Der manglede aabenbart selve Quebrachoets Garvestoffer
et »vist Noget«, uden hvilket man ikke kunde garve fast
Underlæder med det. Eitners mikroskopiske Undersøgelser
viser klart, hvad dette manglende Noget er, nemlig et
Garvestof, som kan udfylde den store Afstand mellem
Quebrachoens 2 garvende Stoffer, og som uden at følge
det lyse Quebracho-Garvestof paa dets dybt indtrængende
Veje ind i Hudfibrenes Indre formaar at udfylde de Mellem-
rum, som det lyse Quebrachogarvestof lader staa aabne,
men som dog ere for fine til, at det mørke Quebracho-
garvestof kan trænge ind i dem. Det Garvestof, som det
ligger nærmest at tilkjende denne Mission, er Egebarkens
Garvestof. Om dette bemærker Eitner, at omendskjøndt
det heller ikke er noget enkelt Stof, men mindst bestaår
af to forskjellige Stoffer, saa ligge disses Egenskaber i Hen-
seende til Garveevne, respektive Indtrængen i Hudvævet og
Udfyldning af dette meget nær ved hinanden, saa at deres
Virkning næsten er ganske ens og baade indtrængende og
fyldende paa en saadan Maade, at det ligesom a priori
synes lagt tilrette for Garveprocessen, et Forhold, som ikke
forekommer ved noget andet Garvemateriale. Denne Egen-
skab i Forbindelse med, at den, hvor det behøves, kan
danne Syre, kan Egebarken takke for den høje Vurdering,
den nyder, og som den næppe nogensinde vil miste. Den
er ogsaa det mest bekvemme Garvemateriale, da dens
Garve- og Extraktivstofifer besidde alle de Egenskaber, som
Garveprocessen fordrer, i regelmæssig Fordeling, og dåden
i ingen Henseende virker extremt. Men netop derfor
virker den ogsaa langsommere, da den saa at sige Skridt
for Skridt maa bane sig sin Vej ind i Hudens Indre.
Betragter man nu et mikroskopisk Billede af Læder,,
der udelukkende er garvet med Egebark, viser det sig, at
Elementærfibrene ere regelmæssigt, men ikke nær saa inten-
sivt gjennemtrukne med Garvestof, som Tilfældet er ved
det lyse Quebrachogarvestof, men desuden ere alle Mellem-
rummene mellem Fibrene, saavel de finere som de grovere,
regelmæssigt udfyldte, saa at man faar et Billede af en høj
Grad af Ensartethed i Garvningen. Men paa en anden
Maade forholder det sig, naar det lyse Quebrachogarvestof
har faaet Lov at virke forud for Egebarkens Garvestof j
dette, som ellers kun skrider langsomt frem, finder i saa