ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
I .. I I n l 279 Fald frit aabnede Veje og trænger langt lettere og i større Mængde ind i Hudvævet, hvor det under disse Omstændig- heder nærmest tjener som Udfyldningssubstans. Derfor kan Egebarkens Garvestof, naar det anvendes sammen med Quebracho, udnyttes betydelig intensivere og hurtigere. Men ogsaa Quebrachotræet udnyttes fuldstændigere, naar det anvendes sammen med Egebarken, idet det andet Garvestof i dette Materiale ligeledes optages bedre af Læderet, naar det finere Egegarvestof har aabnet Vej for det ind i Hud- vævets Indre. Herved bevarer det paa denne Maade frem- stillede Læder stadig det egebarkgarvede Læders Karakter og Kvalitet. At Quebrachogarvestofferne virkelig i Kombina- tion med Egebarkgarvestoffet forholde sig paa denne Maade, sés tydelig af de mikroskopiske Billeder af Læder, der er garvet med Quebracho og Egebark sammen, paa hvilke alle de for de 3 Garvestoffer karakteristiske Virk- ninger lade sig paavise, men smelte sammen til et saadant harmonisk Hele, at den hele Garvning faar Karakteren af ren Egebarkgarvning. Hvad de praktiske Fremgangsmaader for Anvendelsen af Quebrachotræet i Garveriet angaar, skal her efter Eit- ners Beskrivelse gjengives nogle Garvemethoder, som han har anbefalet særlig med tyske Produktionsforhold for Øje, og jeg skal først beskrive Eremgangsmaaderne ved Garvning af Underlæder. Det bør dog her paa Forhaand bemærkes, hvad der ikke tidligere er berørt, at der paa adskillige Steder i Tyskland ikke anvendes Svelning af Underlæders- huder med Svovlsyre, men at man derimod ved Farvning i et System af flere Farver, der indeholde meget organisk Syre og kun ganske lidt Garvestof, søger at bringe Huderne op til den Svelningsgrad, som er nødvendig ved Underlæder. Da de organiske Syrer i Farvebryen kun ere opstaaede ved Gjæringer af Stoffer i de benyttede Garvematerialer, vil det i mange Tilfælde, og da navnlig naar man i nogen- lunde betydelige Mængder anvender et paa syredannende Stoffer saa fattigt Materiale som Quebracho, ikke være nok, saaledes som ved den hos os benyttede Form for ren Egebarkgarvning, at tilberede Farverne af Surbry, vunden ved simpel Extraktion af den brugte Strøbark, men man lader denne Strøbark i vaad Tilstand og ofte blandet med større eller mindre Mængder af friskt Garvemateriale hen- staa i særlige Gruber i halve eller hele Aar for at udvikle Syre, og først da extraherer man den for at vinde Surbry.