Garveriet
En Haandbog For Garvere

 285 garvningens Vedkommende kan opnaaes ved Huitiggarv- ningsm e tho der, af hvilke adskillige ere bragte i Forslag og gjorte til Gjenstand for Patentbeskyttelse, enkelte ogsaa holdes i Gang i en enkelt Fabrik eller to, men af hvilke dog ingen endnu har vundet saa almindelig Udbredelse, at der paa Basis af dem har dannet sig en Industri i større Maalestok. De Veje, ad hvilke man her med Udsigt til et heldigt Resultat kan gaa, ere trods det store Antal af patenterede Fremgangsmaader, i Princippet meget faa. For at fremskynde Garveprocessen ud over det sædvanlige kan man med Fordel anvende stærkere Garv estofopløs- ninger særlig paa Garvningens senere Stadier, end man bruger ved de gamle Methoder, men Grændsen for, hvor vidt man i denne Henseende kan gaa med Fordel, o: uden at det fremstillede Læders Kvalitet forringes i altfor høj Grad, synes efter de allerede her og i 8de Kapitel beskrevne Fremgangs- maader at være naaet, naar man ikke samtidig benytter et andet Middel nemlig en stadig Bevægelse af Huderne 1 Garvestofopløsningerne. Det, der opnaas ved en Bevægelse af Huderne i Bryen, er for det første det, at hver lille Del af Hudoverfladen stadig kommer i Berøring med nye Bry- partikler, hvad der altid vil bidrage en Del til en hurtigere Optagelse af Garvestof i Hudvævet, men dette kan ogsaa opnaas ved at lade Huderne hænge stille og bevæge Bryen f. Ex. ved en Art Pumpning. Ved visse Maader at bevæge Huderne paa opnaas der ogsaa kun dette, idet Huderne hænge ned i Bryen fra en Ramme, hvortil de ere ophængte eller endog ere fuldstændigt fladt udspændte 1 en saadan, og det da er denne Ramme, der bevæges nem og tilbage eller vugger eller drejer sig om en Axel, men ved andre Bevægelsesmaader tilsigtes der, at Huden skal bøje og bukke sig uafladelig, saa at den stadig antager nye Folder, en Bevægelse, hvorved, som man vil kunne forstaa, de enkelte Hudfibre ikke bibeholde deres Stilling til hver- andre indbyrdes men stadig glide lidt imod hveiandte. At dette i endnu langt højere Grad end Bryens blotte Skylning henover Hudernes Overflade maa bidrage til Gaivestoffets hurtige Indtrængen i Hudvævet, vil man kunne forstaa, idet man tænker sig de større Hudfibre-Bundter adskilte ved vædskefyldte Mellemrum, som forgrene sig vidt omkring til alle Sider gjennem hele Hudvævet, og som ved Stnja" aabninger baade fra Narven (Porerne) og fra Kjødsiden staar i Forbindelse med Vædsken udenfor 0: Gaivebryen.