ForsideBøgerGarveriet : En Haandbog For Garvere

Garveriet
En Haandbog For Garvere

Forfatter: V. Bøgh

År: 1896

Forlag: L. A. Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 675.024

Udarbejdet, til Dels paa Grundlag af H. R. Procter: A Textbook of Tanning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 334 Forrige Næste
286 Lad os da tænke os, at der i dette forgrenede Næt af Hulrum yderst mod Narven og Kjødsiden indeholdes en Garvestofopløsning, saa vil denne derved, at Hulrummenes Vægge uafladelig bevæge sig lidt i Forhold til hverandre, blive ligesom tværet ud, d. v. s. blande sig med Vædsken længere inde mod Midten af Hudvævet. En saadan Blan- ding vil til den anden Side ogsaa stadig foregaa mellem Vædsken i Hulrummene i de ydre Lag og den udenfor, altsaa Bryen, og paa denne Maade vil Vædsken indeni Hudvævet stadig forsynes med nyt Garvestof udefra, idet dette ligefrem valkes ind i Huden, og selv om, hvad der vistnok i al Fald er Tilfældet med Underlæder, Garvestoffet ved denne Fremgangsmaade kun befordres ind i de aller- groveste Hulrum mellem Fiberbundterne, er der allerede vundet meget derved, thi har Garvestoffet Evne til at trænge ind i selve Fibrenes Indre (se ovfr.), vil det ogsaa af sig selv finde Vej derind, naar det blot er hjulpet saa langt paa Vej som til Fibrenes Overflader, i Steden for som ellers selv at skulle bane sig hele Vejen ind til disse ude fra Hudens Overflade. Ved disse Valkemethoder, af hvilke den i Princippet fuldkomneste turde være Garvningen af Huderne i roterende Tromler ligesom store Valkefade (s. S. 106), er i Virkeligheden Hudernes Garvestofoptagelse saa stærk og foregaar saa hurtig, at man for at faa den fulde Nytte af Valkningen maa anvende betydelig stærkere Garvebry, 6—8° B. (50—70 0 E.), end ved de ældre Methoder, hvad der ogsaa her lader sig gjøre men dog kræver nogen Øvelse og Erfaring i Methodens Anvendelse for at give Læder, som vil tilfredsstille vore Fordringer. Vanskelig- heden ved at fremstille tilfredsstillende Læder efter disse Methoder viser sig i Reglen derved, at det færdige Læder er tilbøjeligt til at brække ved Bøjning, og for at und- gaa denne Fejl er man for det første altid nødt til efter Garvningen at udvadske det overskydende Garvestof, hvad man jo hos os ikke er vant til at behøve ved Underlæder, hvor en grundig Udvadskning er et haardt, langvarigt og besværligt Arbejde, naar det skal udføres med Haandkraft; man vil derfor til Udvaskning af saadant Læder vistnok staa sig ved at anvende Maskiner (s. S. 197 o. flg.). Ved nogle af de Garvemethoder, der ere baserede paa Garvning i roterende Tromler, »Fadgarvning«, bringer man Huderne, efter at de ere gjennemgarvede i Tromlerne, ned i et Kar med en forholdsvis svag Surbry fremstillet af