Garveriet
En Haandbog For Garvere

•J B I i 287 Egebark. Dennes Virkning kan dog næppe anses for stort andet end en begyndende Udvaskning, da den som Garve- stofopløsning er saa svag i Forhold til de Vædsker, Huderne umiddelbart forud have været i, at dens Garvestof næppe kan have nogen Virkning, og Syrerne kunne paa dette Stadium antagelig heller ikke have nogen Virkning, i al Fald ikke nogen gavnlig; dog er det muligt, at en saadan Behandling kan have nogen blegende Indvirkning paa Læderets Farve. Et andet Middel, som anvendes ved de paa Fadgarvningen baserede Methoder for at forhindre Læderets Tilbøjelighed til at brække i Narven, er Tilsæt- ning af en eller anden Olie i Garvebryen, hvori Olien ved den intensive Skvulpen vil blande sig i delvis Emulsions- form; Olien vil da virke blødgjørende paa Narven og for- hindre denne i at blive haard og ru. I nogle af de paten- terede Hurtiggarvningsmethoder af denne Art er der til dette Brug talt om Anvendelsen af Terpentinolie, men Eitner foreslaar som et baade billigere og til Formaalet mere tjenligt Stof at anvende Vaselinolie. Endelig, og det turde være det ikke mindst vigtige Moment, spiller den rette Kombination af de Garvematerialer, som anvendes, sikkert en meget stor Rolle med Hensyn til Opnaaelsen af et tilfredsstillende Resultat, men herom sige de paagjældende Patenter intet, de, der have fundet gode Fremgangsmaader i denne Henseende, holde dem hos sig selv, og der findes intet offenliggjort, hvorpaa man her kunde bygge alminde- lige Regler. Endelig tales der i mange af Patentbeskrivelserne for Hurtiggarvningsmethoderne om Anvendelsen af Elektrici- tet ved Garvningen, d. v. s. om at lede en elektrisk Strøm gjennem Bry og Huder som et Middel til at fremskynde Garvningen. Der maa imidlertid sættes et stort Spørgs- maalstegn ved dette Middels virkelige Værdi til dette For- maal. Om Elektricitetens Virkning til det tilsigtede Formaal véd man i Virkeligheden ikke andet, end at Eitner har udført nogle Fundamentalforsøg herover, idet han blandt andet udspændte et Stykke Hud som Skillevæg i et med Garvestofopløsning fyldt Kar og anbragte Polerne fra et galvanisk Batteri i Karret paa hver Side af Skillevægen; ved dette Forsøg viste det sig, at Strømmen ganske vist gik igjennem Huden, men at Modstanden mod den var om- trent 10 Gange saa stor som der, hvor Huden var bort- taget. Der er derfor en overvejende Sandsynlighed for, at